Morten P. Porsild, Morten Pedersen Porsild, 1872-1956, dansk botaniker, født i Glibstrup, St. Andst Sogn (Sønderjylland). Porsild deltog i K.J.V. Steenstrups videnskabelige rejse til Disko i 1898 og i 1902 sammen med August Krogh. På disse rejser indså han, hvilken betydning oprettelsen af en fast videnskabelig station ville have for studiet af arktiske problemer. Hans initiativer førte til oprettelsen af Arktisk Station på Disko, der blev taget i brug i 1906, opført for private midler. Porsild var leder af Arktisk Station indtil 1946, hvor han vendte tilbage til København. Porsild arbejdede især med grønlandske planter, men skrev også en række zoologiske og etnografiske værker; han var desuden aktiv i lokalpolitik i Godhavn og politik på landsplan.