mikro-RNA

Mikro-RNA, miRNA, klasse af små RNA-molekyler i eukaryote celler. De er involveret i at regulere geners aktivitet på RNA-niveau, normalt ved at hæmme translationen af mRNA til protein. Der er påvist over 250 gener for miRNA i mennesket, men computeranalyser af menneskets genom tyder på, at der findes over 1000, og det er muligt, at flertallet af menneskets gener reguleres af miRNA. Der findes også miRNA hos planter, svampe og virus.

Mikro-RNA laves ud fra forstadier, der er kodet af individuelle gener eller i introns i andre gener. Det umodne RNA folder som en hårnål, hvori det dobbeltstrengede område kløves af ribonukleaser, således at der laves et dobbeltstrenget, ca. 21 nukleotider langt produkt, hvorfra den ene streng indbygges i en proteinpartikel. Her har den lille RNA (miRNA’en) til funktion at genkende komplementære mRNA-molekyler vha. baseparring. Disse målmolekyler bliver inaktiveret, enten ved at bindingen til miRNA hæmmer translationen af mRNA, eller ved at et tilknyttet enzym kløver mRNA’et, som herefter bliver nedbrudt. Mekanismen er nært beslægtet med den, der kendes fra RNA-interferens.

Bindingen af miRNA til mRNA tillader, at de to molekyler i nogen grad har ikke-komplementær sekvens. Herved bliver det muligt for et enkelt miRNA at binde til mange (fx 100) forskellige mRNA. Disse er oftest mRNA-molekyler med beslægtet funktion. Omvendt er en given mRNA ofte reguleret af flere forskellige miRNA-molekyler, der samvirker. Herved opstår regulatoriske netværk for overordnede træk som celledifferentiering, vævsmorfologi og celledød. Der kendes også eksempler på, at miRNA er involveret i virusinfektioner og i udviklingen af nogle former for kræft.