Cosmid, kunstigt fremstillet plasmid (cirkulært DNA), som inden for molekylærbiologien benyttes til kloning af DNA-stykker i bakterien Escherichia coli. Cosmider indeholder foruden plasmidets gener en kort DNA-sekvens, cos, fra bakteriofagen λ. Det medfører, at cosmidet bliver indpakket i bakteriofagens hoved, og overførsel af de store, klonede DNA-molekyler kan ske via bakteriofagens normale infektionsmekanisme. Cosmider bruges ofte til kloning, når strukturen af hele kromosomer analyseres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.