Lysozym, enzym, som spalter polysaccharider opbygget af N-acetylglukosamin og N-acetylmuraminsyre. Bakteriers cellevæg er opbygget heraf, og lysozym kan nedbryde mange bakterier. Enzymet findes i relativt høj koncentration i tårevæske og i æggehvide, og desuden findes det sammen med andre nedbrydende enzymer i kroppens celler indesluttet i lysosomer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet lysozym kommer af lysis og (en)zym.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.