Fosfolipaser er enzymer, som spalter (hydrolyserer) fosfolipider. Et eksempel er fosfolipase C, som indgår i hormoners, neurotransmitteres og vækstfaktorers signalmekanisme og regulering af cellers stofskifte.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet fosfolipase kommer af fosfor og lipid og -ase.
Enzymet omdanner et fosfolipid i cellemembranen til diacylglycerol og inositoltrifosfat, der virker som signalstoffer i cellen. Diacylglycerol øger aktiviteten af proteinkinase C, og inositoltrifosfat øger mængden af calcium i cellen og dermed aktiviteten af calcium-afhængige proteinkinaser. Disse kinaser regulerer aktiviteten af flere proteiner og enzymer i cellen via fosforylering og udløser dermed mange virkninger i cellen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.