Epidermal vækstfaktor, Epidermal Growth Factor, EGF, polypeptid som produceres i mange væv, bl.a. spytkirtler, lunger, brystkirtler, bugspytkirtel, tarmkanal, milt, æggestokke, livmoder, hud og hjerne hos hvirveldyr og lavere dyrearter.
Epidermal vækstfaktors vigtigste funktion er at stimulere celledeling; herudover har den flere virkninger i de enkelte organer, bl.a. øget hormonfrigørelse, sekretdannelse og cellemodning. EGF virker på celler i de samme væv, hvor den dannes. De cellulære virkninger af vækstfaktoren udløses gennem stimulering af receptorer på cellens overflade. Receptorerne er enzymer, som igangsætter signaler inde i cellen.
Øget dannelse af EGF og øget receptoraktivitet forekommer i kræftsvulster, og det er sandsynligt, at dette kan spille en rolle for væksten af svulsten.
EGF blev opdaget af forskerne Stanley Cohen og Rita Levi-Montalcini, som i 1986 tildeltes nobelprisen i fysiologi og medicin for deres fund af både EGF og nervevækstfaktor (NGF).
Se også vækstfaktorer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.