Kortskalle, menneskekranium, hvis bredde er over 80% af længden; sammen med langskallethed introduceret som antropologisk mål i 1800-t. af den svenske anatom og antropolog Anders A. Retzius. Menneskeracer og -grupper har bl.a. været forsøgt inddelt efter forekomsten af kort- og langskallethed (hhv. brakycefali og dolikocefali).