antropometri

Inden for den kliniske lægevidenskab er især højde og vægt hyppigt anvendte antropometriske mål.

Et eksempel er måling af børns legemshøjde ved forskellige aldre for at kontrollere om udviklingen forløber normalt. Indenfor forskning kan det belyse ernæringens indflydelse på væksten. Højdemåling danner også grundlag for stillingtagen til eventuel behandling med væksthormon i de tilfælde, hvor der er tale om væksthæmning hos børn.

Vægten har betydning i en lang række af tilfælde. Sammen med højde bruges vægten til udregning af BMI, der anvendes som vurderingsgrundlag for forskellige behandlingstilbud til overvægtige, såsom fedmekirurgi, henvisning til diætist, almindelige slankeråd m.m. Vægten er desuden af betydning, når det drejer sig om vurdering af tilstanden hos patienter med ophobning af væske (ødemer) på grund af kronisk hjerte-, nyre- eller leversvigt.

Måling af benlængde anvendes ofte i forbindelse med komplicerede frakturer og lignende, der har medført omfattende ortopædkirurgiske indgreb. En benlængdeforskel på over 1-2 cm kan påvirke gangfunktionen og give symptomer på overbelastning og bør derfor afhjælpes med indlæg i skoene, specialsyet fodtøj eller andre hjælpemidler.

Muskelomfanget i de store muskelgrupper på låret, læggen, overarmen og underarmen kan måles med målebånd og højre og venstre side sammenlignes. Det kan være et brugbart mål ved mistanke om muskelsvind (muskelatrofi) på grund af fx svigtende nerveforsyning til musklerne, neuromuskulær sygdom, langvarig immobilisering med gipsbandagering eller andet.

Måling af hovedets omfang hos børn anvendes ved bl.a. mistanke om hydrocefalus og forskellige genetisk betingede syndromer.

Antropometriske mål anvendes, når der skal tages mål til tøj, og når man designer tøj i standard-størrelser. Det anvendes desuden ved design af møbler, transportmidler, hjælpemidler og arbejdsredskaber, og når der laves ergonomiske indretninger på arbejdspladser m.m. Det anvendes også af kunstnere, fx tegnere og billedhuggere, når de skal fremstille naturalistiske afbildninger og skulpturer af mennesker.

Det vides ikke, hvornår antropometriske mål første gang blev anvendt. Formentlig blev det brugt allerede i oldtiden. Den italienske arkitekt Leon Battista Alberti lavede en afhandling De Statura, der omhandlede kroppens dimensioner. Den tyske kunstner Albrecht Dürer, der er berømt for sine kobberstik, udgav i 1528 en lærebog, Proportionslehre, der redegør for de forskellige lemmers og andre anatomiske strukturers indbyrdes størrelsesforhold.

• medicinens historie
• anatomi