Paranthropus

Paranthropus, slægt af uddøde arter på menneskets udviklingslinje, også benævnt robuste australopitheciner; tidligere inkluderet i slægten Australopithecus. Gruppen karakteriseres ved et meget massivt tyggeapparat, formodentlig tilpasset en kost af hårde plantedele som rodknolde, frø og nødder samt de uundgåelige sandkorn fra savannen. De robuste kæber er sæde for kraftige tyggemuskler, der især hos de væsentlig større hanner mødes på en forbenet issekam. Kindtænderne er enorme og forsynet med ekstra tyk emalje, mens for- og hjørnetænder er små.

De klassiske fossiler fra Sydafrika med fladt ansigt på 1-2 mio. år opdeltes især tidligere i arterne Paranthropus robustus fra Kromdrai og P. crassidens fra Swartkrans. Sidstnævntes træk med bl.a. bredere mælkekindtænder peger i retning af den hyperrobuste P. boisei fra Østafrika. Nye sydafrikanske fund af morfologiske mellemformer fra Coopers, Drimolen, Gondolin og Sterkfontein har dog mindsket de typiske forskelle. Flere af stederne findes uforarbejdede benredskaber med slidmærker, der dannes ved åbning af termitboer, men det er dog også muligt, at redskaberne er anvendt af medlemmer af vor egen slægt (se Homo).

De østafrikanske fossilfund P. aethiopicus (2,7-2,3 mio. år før nu) med fremstående kæber og et hjernerumfang på lidt over 400 cm³ samt P. boisei (2,4-1,2 mio. år før nu) med fladt ansigt og et hjernerumfang på op til 550 cm³ strækker sig nu fra Etiopien i nord til Malawi i syd. Også her har den morfologiske variation delvis udvisket grænserne mellem arterne. De robuste australopitheciner er fundet i forskellige miljøer, lige fra fugtige skovområder til tørre savanner.