Dmanisi-kæben er en kæbe fra en tidlig mennesketype fundet i 1991 ved Dmanisi i det østlige Georgien. Kæben har alle 16 tænder, men er uden de to opadstigende grene og dermed ledhovederne. Den dateres til overgangen mellem Pliocæn og Pleistocæn (1,8-1,6 mio. år før nu) og stammer fra det hidtil ældste menneske fra Eurasien. Mht. størrelse og form, bl.a. manglen på hagefremspring, har Dmanisi-kæben stor lighed med andre fund af tidlige mennesker uden for Afrika, fx fra Kina og Sydeuropa, og kæben henføres derfor til arten Homo erectus.

Redskaber nær kæben har lighed med oldowankulturens redskaber fra Østafrika, hvilket bekræfter fossilets høje alder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig