succession – økologisk begreb | lex.dk

Succession, i økologi den tidsmæssige udvikling, der sker i et naturområdes artssammensætning af både planter og dyr. De første arter, der ankommer til et nyt naturområde, kaldes pionerarter. De kommer til et nyt vandhul, til et landområde, isen har trukket sig tilbage fra, eller til en dyrket mark, der overlades til sig selv. De første arter afløses og suppleres af andre, der indfinder sig, indtil området når klimaksstadiet (se klimaksformation).

Faktaboks

Etymologi: Ordet succession kommer af latin successio 'indtrædelse i stedet for noget andet, efterfølgelse', af sub- og afledning af cedere 'bevæge sig, vige'.

Successionens begyndelse kan fx ses på en bunke opgravet jord, der i Danmark hurtigt vil blive dækket af hvid okseøje. Det er typisk for pionerarter, at de spreder og formerer sig hurtigt, og at de let fortrænges af andre arter, som følger senere. Typisk for klimaksarter er til gengæld en lav sprednings- og formeringshastighed, men en høj tilpasningsevne til naturtypen, hvilket betyder, at arten er svær at fortrænge. Den naturlige klimaksform i Danmark er blandingsskov, hvor eg dominerer.

Successionens udvikling sker forholdsvis hurtigt i vandhuller og søer. I de nye søer og vandhuller, der i 1990'erne blev skabt i Danmark, var vandbiller og vandtæger blandt de først ankomne. Blandt planterne er vandpileurt en hyppig pionerart. Søen og vandhullet vil, hvis de ikke påvirkes, pga. successionen efterhånden gro til og udvikle sig til en mose, i takt med at de døde planter fylder op. Successionens udvikling kan man følge ved at studere pollen og rester af planter i den aflejrede tørv.

Successionens indvirkning på stabilitet og artsmangfoldighed

Under successionen er det ikke kun artssammensætningen, der skifter. Der sker også gradvise skift i økologiske hovedtræk. Ofte er der flere arter, jo mere fremskreden successionen er. Det hænger bl.a. sammen med, at der er flere nicher. I en gammel skov er der således døde træer, der er levested for mange forskellige biller og svampe. Der er plads til fugle, der ruger i hule træer. Men at antallet af arter stiger med alderen på naturområdet, er ikke en naturlov. I Danmark findes ganske unge områder, der har et meget højt artsantal, fx nyoprensede grøfter i Tøndermarsken.

Med alderen øges naturområdets stabilitet ofte, dvs. evnen til at tåle visse udsving i miljøfaktorer, uden at det giver radikale ændringer i fx artssammensætningen. Faktorer, der kan være med til at øge stabiliteten i ældre stadier, er fx udviklingen af en organisk jordbund, opbygning af en stor mængde dødt og levende stof i planterne samt udviklingen af et mikroklima, der er mindre afhængigt af klimaet udenfor.

Stabiliteten kan udtrykkes ved, hvor hurtigt arterne afløser hinanden. Skiftet fra den ene art til den anden sker som regel hurtigt i de yngre stadier og langsommere i de ældre. Men en direkte sammenhæng herimellem er et økologisk dogme med modifikationer, fx har økologer gennem mange år regnet det for en naturlov, at jo mere alsidig artssammensætning, des større stabilitet. Økologiske studier fra 1990'erne har imidlertid fundet eksempler på, at netop simple systemer med få arter kan være mere stabile end mere sammensatte systemer. Fraværet af enkle love for udviklingen i naturområder betyder, at man ikke kan forudsige udviklingen ret præcist, hverken i det uforstyrrede område eller i et, hvor omgivelserne forandres. Således kan successionen, også i de "stabile" klimaksstadier, brydes af til tider store svingninger. Nogle er uforklarlige, andre betinget af klimaændringer, forurening, insektangreb eller naturkatastrofer.

I naturpleje arbejder man ofte mod successionen og fører naturområdet tilbage til et yngre stadium. Det sker fx, når man renser et vandhul op for at genskabe levesteder for padder, og når man fjerner de buske og træer, der breder sig over heder og enge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Økologi

Søren Laurentius Nielsen

Cand.scient., ph.d., Tænketanken Hav