Mineralisering, i økologien den proces, hvor stoffer, der er indbygget i organisk materiale, fx døde blade, bliver frigjort som uorganiske stoffer ("mineraler"). I jordbunden nedbryder orme, insekter og mikroorganismer de organiske stoffer i fx døde planter. Når kvælstofholdige organiske stoffer bliver mineraliseret, kan ammonium frigøres og blive omdannet til nitrat, der vaskes ud med vandet.

Mineraliseringen af det organisk bundne kvælstof i dyrket jord kan være særlig omfattende i lune sensomre, hvor mikroorganismerne har gode kår. Græs og andre efterafgrøder kan opsuge en del af nitraten og således bidrage til at beskytte vandmiljøet. Se også nedbrydning.

I geologien er mineralisering en proces, der udfælder mineraler i en værtsbjergart under dannelsen af en mineralforekomst; se artiklen her.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig