kryobiologi

Kryobiologi, forskningsgren, der beskæftiger sig med studiet af meget lave temperaturers virkning på levende organismer.

Man har længe vidst, at hvirvelløse dyr, fx insekter, kan overvintre helt frosne i længere tid. Disse dyr opbygger kuldebeskyttende (kryoprotektive) stoffer, som er forskellige sukkerstoffer (fx glukose) eller proteiner, før de fryser ned. Dyr, som overvintrer i frossen tilstand, kaldes frysetolerante i modsætning til fryseundvigende dyr, som undgår frysning ved at nedsætte deres frysepunkt vha. lavmolekylære stoffer (glycerol). Indtil ca. 1980 regnede forskerne med, at de hvirveldyr, der kan tåle de lave frostgrader, alle var fryseundvigende. Det har dog vist sig, at den sibiriske salamander og en række canadiske frøer kan tåle at fryse ned ved at opbygge meget store mængder af glukose i blod og organer.

Nogle af forskningsresultaterne benyttes i dag inden for fødevare- og medicinalindustrien. Til nedfrysning (kryopræservering) i sædbanker benyttede man først glycerol, når man frøs sædceller ned til under -80 °C. I dag bruger man en række lavmolekylære og højmolekylære stoffer, fx antifryseproteiner fra antarktiske fisk.