havdyresamfund

Havdyresamfund. Udbredelsen af Venus/Nordsø-samfundet og Amphiura/blødbunds-samfundet i danske farvande.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Havdyresamfund er karakteristiske dyresamfund på havbunden. På samme måde som store områder af landjorden er kendetegnet af ensartet bevoksning omfattende en række plantearter, fx hede, bøgeskov eller eng, er store områder af havbunden karakteriseret af ensartede samfund af hvirvelløse dyr.

Begrebet havdyresamfund er oprindelig udarbejdet som en udløber af undersøgelser af forskellige bunddyrs betydning som fiskeføde i danske farvande, udført af den danske zoolog C.G.Johs. Petersen. I 1918 udgav han en samlet beskrivelse af havbundens dyresamfund, Havbunden og fiskenes ernæring.

Havdyresamfund har vist sig som et praktisk begreb til hurtig biologisk karakteristik af et givet område af havbunden, især i tempererede og arktiske områder. I artsrige, tropiske områder er der oftest ingen bestemte arter, som på iøjnefaldende måde dominerer.

Man taler om infauna (i-fauna) på sand- og mudderbunde og epifauna (på-fauna) på sten og klipper.

Infaunaen

Infaunaens arter findes langt overvejende nedgravet i bunden, så kun fx slangestjernernes arme og muslingernes ånderør røber dyrenes tilstedeværelse.

De vigtigste infauna-dyresamfund i havet er følgende:

Macoma-samfundet – også kaldet lavtvands-samfundet.

Dette er opkaldt efter østersømuslingen (Macoma baltica). Macoma-samfundet findes på blød bund, især på lavt vand ud til 8-10 m dybde i vore indre farvande og fjorde. I Østersøen findes macoma-samfundet dog helt ned til 140 m dybde. Macoma-samfundet findes langs kyster hvor bølgepåvirkningen er lav, og findes derfor ikke langs Nordsøens kyster, men er karakteristisk for Vadehavet med dets store tidevandsflader. Ud over østersømuslingen er dette samfund karakteriseret ved forekomsten af andre muslinger, især hjerte- og sandmuslinger, sandorme og hesterejer.

Syndosmya-samfundet – også kaldet Abra-samfundet eller fjordsamfundet.

Dette samfund er opkaldt efter hvid pebermusling (Abra alba, tidligere Syndosmya alba). Samfundet findes på dybere vand end macoma-samfundet, altså dybere end 8-10 m, men ellers langs mange af de samme kyster ud for Vadehavet og i de indre danske farvande. Ud over hvid pebermusling, som har givet navn til samfundet, forekommer her forskellige andre muslinger, børsteorme og slangestjerner.

Venus-samfundet – også kaldet Nordsø-samfundet.

Dette samfund findes også på vanddybder større end ca. 10 m og ud til ca. 40 m, men det forekommer især i havområder med kraftigere vandbevægelse og højere salinitet end syndosmya-samfundet, og kan derfor findes i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Det har navn efter almindelig venusmusling (Chamelea striatula, tidligere Venus gallina). Ud over denne og andre arter af muslinger forekommer her især børsteorme og sømus – en art af søpindsvin.

Amphiura-samfundet – også kaldet blødbunds-samfundet.

Dette samfund findes fra 15-20 m's dybde ud til over 100 m's dybde i Kattegat, den nordligste del af Øresund, Skagerrak og ud i Nordsøen. Det er opkaldt efter slangestjerner af slægten Amphiura, som er helt dominerende i dette samfund. Derudover findes der her sømus, forskellige snegle, muslinger, jomfruhummer, børsteorme og søpølser.

Haploops-samfundet – også kaldet tangloppe-samfundet.

Det er opkaldt efter den rørboende tangloppe Haploops tubicola. Haploops-samfundet findes kun i det sydøstligste hjørne af Kattegat og lidt ned i Øresund.

Maldane-samfundet – også kaldet Skagerrak-samfundet.

Dette samfund er opkaldt efter havbørsteormen Maldane sarsi og findes på omkring 150 m's dybde i Skagerrak. I Danmark er dette samfund altså ikke videre udbredt, men det er vidt udbredt i verdenshavene og kan findes i de nordlige have fra Island til Beringsstrædet. Ud over Maldane sarsi findes her glanspebermusling (Abra nitida).

Amphilepis-samfundet – også kaldet dybvands-samfundet.

Dette samfund er opkaldt efter slangestjernen Amphilepis norvegica og findes på dybt vand (400 – 700 m) i de dybeste dele af Skagerrak (Norske Rende) og Oslofjorden.

Epifaunaen

Epifauna-samfundene er i danske farvande især knyttet til havnemoler og stenrev; tilsvarende faunaer findes på klippekysterne langs Sverige og Norge.

Øverst, lige over vandlinjen, findes en zone, som er så domineret af rurer, at den virker helt hvid, og lige under vandlinjen overtager blåmuslingerne pladsen. På moler og store sten langs kysterne ses disse to zoner tydeligt. Blåmuslingerne findes et stykke ned i zonen med blæretang og savtang, hvor den almindelige søstjerne (Asterias rubens) er et vigtigt rovdyr, og hvor mosdyr, søpunge og strandsnegle er almindelige på algerne, mens rejer, tanglus og fisk som havkarusse og tangspræl svømmer i tangbuskadserne. På lidt dybere vand (ca. 2-10 m) dominerer havskræpper, og endnu længere nede (10-25 m) kan kun rødalger klare sig. I disse zoner og endnu dybere, hvor de større alger helt mangler, er den artsrige fauna domineret af hestemusling (Modiolus modiolus), pigget slangestjerne, dødningehånd (Alcyonium digitatum) og hydroider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Marinøkologi

Søren Laurentius Nielsen
Cand.scient., ph.d., Tænketanken Hav