Fotoperioden er varigheden af døgnets lysperiode; mørkeperioden kaldes scotofasen. Fotoperiodens varighed har stor betydning for levende organismer. Den årstidsbestemte ændring i fotoperioden er den mest pålidelige indikator for årstidernes skiften. Daglængden øges, efterhånden som den varme sommerperiode nærmer sig, og aftager i takt med, at vinterkulden rykker nærmere. I modsætning hertil er temperaturen en meget usikker indikator, fordi den kan svinge meget.

Faktaboks

Også kendt som

daglængde

Organismernes registrering af ændringer i fotoperioden medvirker til, at de kan indstille sig på fremtidige levevilkår og dermed til at synkronisere livscyklus med årstidernes rytme samt til igangsætning af vækst, hvileperioder (se også diapause), kønskirtlernes udvikling og formeringen. Hos nogle dyr kan fotoperioden udløse årstidsbestemte vandringer (fx hos monarksommerfuglen), forskel i vingeudvikling (fx hos bladlus) og forskelle i forårs- og efterårskuldenes farvetegning (fx hos nældesommerfuglen, se sæsondimorfi). Fotoperiodens betydning blev først påvist hos planter. Mange plantearters blomstring afhænger af daglængden; kortdagsplanter blomstrer normalt ved 12 timers lys eller derunder, langdagsplanter kræver 14-18 timers lys (eller rettere mindst 10 timers uafbrudt mørke – selv lysglimt kan 'bryde' mørket).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig