Det første biofilmanlæg i Danmark blev bygget ved Fredensborg Slot i 1902. Det var et kontaktfilter med en kapacitet på 500 menneskers spildevand, svarende til "stor residens" på slottet. Et kontaktfilter anvendes til en diskontinuert proces, hvor filtret skiftevis er fyldt med spildevand og luft (står tomt).
I Danmark er der bygget flere hundrede biofilmanlæg, især som rislefilteranlæg, hvor spildevandet bliver fordelt over filtrets overflade vha. roterende sprinklerarme, der drives rundt af vandtrykkets reaktion. Spildevandet risler ned over biofilmen, hvorved processen får tilført ilt fra luften. Filterhuden vokser i tykkelse, idet mikroorganismerne lever af det organiske stof i spildevandet. For at undgå at biofilmen bliver så tyk, at filtret stopper, må spildevandet risle ned gennem filtret med tilstrækkelig stor hastighed. Den relativt stærke vandstrøm river dele af biofilmen af; den afrevne filterhud (slam) synker til bunds i en bundfældningstank og viderebehandles i rensningsanlægget.
Anlæggets kapacitet afhænger i nogen grad af det overfladeareal, som spildevandet kommer i kontakt med. Det har i de senere år ført til udvikling af nye bærematerialer med stor indre overflade i forhold til volumen. Nyere anlægstyper omfatter bl.a. skivefilteranlæg, hvor biofilmen sidder på plastskiver, der roterer, således at biofilmen skiftevis er i luften, hvor den kan optage ilt, og i spildevandet, hvor den kan optage organisk stof eller ammonium. Biofilm kan også sidde på sandskorn, der holdes svævende i en opadgående vandstrøm (fluidiserede filtre). I dykkede filtre er biofilmen helt omgivet af spildevand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.