Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vincent B. Wigglesworth

Oprindelig forfatter NPKr Seneste forfatter Redaktionen

Vincent B. Wigglesworth, Vincent Brian Wigglesworth, 17.4.1899-11.2.1994, britisk biolog, insektfysiologiens ledende skikkelse i 1900-t. Hans måske mest banebrydende opdagelser vedrører den hormonale kontrol af insekters udvikling, men han leverede også væsentlige arbejder om insekters kutikulafunktion, respiration, vand- og saltregulering, tarmfunktion m.m. Hans forskningsenhed i Cambridge blev et vigtigt internationalt uddannelsescenter for insektfysiologer, og hans lærebog The Principles of Insect Physiology (1939, talrige og stærkt udvidede senere udgaver) var fagets hovedværk i en menneskealder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Kristensen: Vincent B. Wigglesworth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182639