Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Torben Wolff

Oprindelige forfattere LSer og SLHa Seneste forfatter Redaktionen

Torben Wolff, f. 21.7.1919, dansk zoolog. Ansættelse på Zoologisk Museum og deltagelse i talrige danske og udenlandske ekspeditioner, bl.a. Atlantide-ekspeditionen 1945-46 og Galathea-ekspeditionen 1950-52 (som souschef), er baggrunden for afhandlinger om dybhavsfaunaen, specielt krebsdyr, fx disputatsen 1962, samt medvirken i ledelsen af danske og internationale havforskningsorganisationer.

Et stort forfatterskab om historiske emner omfatter bl.a. Danske ekspeditioner på verdenshavene (1967, overs. til engelsk), Zoologi (i Københavns Universitet 1479-1979), biografier mv.

Torben Wolff var 1980-83 og 1990-93 direktør for Danmarks Akvarium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Serritslev, Lotte Endsleff: Torben Wolff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183009