Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Japetus Steenstrup

Oprindelig forfatter Wolff Seneste forfatter Redaktionen

Japetus Steenstrup som 72-årig, malet af August Jerndorff; Frederiksborgmuseet.

Japetus Steenstrup som 72-årig, malet af August Jerndorff; Frederiksborgmuseet.

Japetus Steenstrup, 1813-1897, dansk zoolog og en af tidens centrale skikkelser inden for dansk naturvidenskab. Samtidig var han den måske mest omstridte person i dansk videnskabs historie: Den ensidige og uforsonlige kritik, som J.C. Schiødte, den tids anden store zoolog, og især dennes elever fremførte, stod i grel modsætning til den beundring og anerkendelse, som samtid og eftertid har vist Steenstrup.

Hans far var en af tidens natur- og lokalinteresserede præster, der nærede sønnens store evne til iagttagelse. Steenstrup studerede zoologi hos professor J.H. Reinhardt (1776-1845) ved Det kgl. Museum i Stormgade og geologi hos J.G. Forchhammer. I studietiden fik han tildelt universitetets guldmedalje, og han vandt en af Videnskabernes Selskab stillet prisopgave om træforekomster i moseaflejringer og blev dermed grundlægger af dansk moseforskning. Han tog aldrig den afsluttende eksamen, da han fandt det overflødigt at honorere det samtidige krav om nøje kendskab til græsk og latin. Under tre års ansættelse som lektor ved Sorø Akademi publicerede han arbejder om generationsvekslen i dyreriget.

Ved Reinhardts død i 1845 fik han den centrale stilling som professor zoologiae. Hermed indledtes 40 års dynamisk virke som lærer, igangsætter og administrator. Trods stærk modstand lykkedes det ham at forene de to naturhistoriske museer til Zoologisk Museum i nybygningen i Krystalgade. Han var i årtier sjælen i Dansk Naturhistorisk Forening, den virksomme sekretær for Videnskabernes Selskab 1866-78 og aktiv ved etableringen af Carlsbergfondet. Mosestudierne førte til en dyb interesse for den spirende arkæologi, bl.a. køkkenmøddingerne, hvis nu internationale navn han skabte. Hans forfatterskab var stort og vidtfavnende, men spredt; i dybden går kun de ovennævnte arbejder samt monografien om den uddøde gejrfugls naturhistorie (1857) og talrige afhandlinger om blæksprutters systematik, morfologi og forplantning.

Annonce

Læs også om Japetus Steenstrup i Dansk Biografisk Leksikon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: Japetus Steenstrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164512