Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Nielsen

Oprindelig forfatter Wolff Seneste forfatter Redaktionen

Emil Nielsen, 1876-1938, dansk zoolog. Ved siden af en gerning som lærer i København studerede han med enestående iagttagelsesevne edderkoppers levevis, især spindevirksomheden. Talrige populære og faglige artikler kulminerede i De danske Edderkoppers Biologi (1928) på over 700 sider og med 400 fremragende fotos af spind på sort baggrund. Med tilføjelser kom bogen på engelsk i 1932, dog uden billeder. Af samme kvalitet er hans studier af visse hvepse, der snylter på edderkopper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: Emil Nielsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131711