Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tusindben

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter Redaktionen

Tusindben. Nogle af de almindeligste blandt de 43 danske arter af tusindben er: 1 træ-cylindertusindben (Cylindroiulus punctatus, ca. 2 cm lang); 2 plettet tusindben (Blaniulus guttulatus, 1-2 cm); 3Cylindroiulus caeruleocinctus (et cylindertusindben, 2-3 cm); 4Ommatoiulus sabulosus (et cylindertusindben, største danske tusindbenart, 2-5 cm); 5 kiletusindben (Polydesmus complanatus, ca. 2 cm); 6 kugletusindben (Glomeris marginata, ca. 1 cm), 6a do., sammenrullet; 7 penseltusindben (Polyxenus lagurus, ca. 3 mm).

Tusindben. Nogle af de almindeligste blandt de 43 danske arter af tusindben er: 1 træ-cylindertusindben (Cylindroiulus punctatus, ca. 2 cm lang); 2 plettet tusindben (Blaniulus guttulatus, 1-2 cm); 3Cylindroiulus caeruleocinctus (et cylindertusindben, 2-3 cm); 4Ommatoiulus sabulosus (et cylindertusindben, største danske tusindbenart, 2-5 cm); 5 kiletusindben (Polydesmus complanatus, ca. 2 cm); 6 kugletusindben (Glomeris marginata, ca. 1 cm), 6a do., sammenrullet; 7 penseltusindben (Polyxenus lagurus, ca. 3 mm).

tusindben, Diplopoda, klasse af leddyr. Tusindben hører til myriapoder og er fra et par mm til knap 30 cm lange. Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben. Ingen tusindben har faktisk 1000 ben — rekorden indehaves af den californiske art Illacme plenipes med op til 750 ben. Hovedet er forsynet med et par antenner, oftest en gruppe af punktøjne på hver side, kraftige kindbakker og en speciel plade, gnathochilariet, som danner en underlæbe. Der kendes ca. 10.000 arter af tusindben, heraf 43 fra Danmark. De inddeles i 16 ordener fordelt på 6 hovedgrupper.

Penseltusindben, Penicillata, er få mm lange med højst 13 benpar og beklædt med takkede børster; i Danmark findes Polyxenus lagurus.

Hos kugletusindben, Pentazonia, er hannens bageste benpar omdannet til parringsredskaber, og kroppen kan hos de fleste rulles sammen til en kugle; hertil hører fx den danske Glomeris marginata og de op til golfkuglestore tropiske kæmpekugletusindben.

Annonce

Hos de følgende grupper er benene på hannens syvende kropsled parringsredskaber. De spidshovedede tusindben, Colobognatha, har mere eller mindre tilspidsede munddele, der hos nogle danner en tynd stilet. Arten Polyzonium germanicum findes på Bornholm og Sjælland. Den mangebenede Illacme plenipes hører til denne gruppe.

Hos de spindende tusindben, Nematophora, er der spindekirtler i bagenden; spindet bruges bl.a. til at beskytte æggene. Arten Craspedosoma rawlinsii er almindelig i Danmark. Nogle af de afrikanske arter kan springe.

Kiletusindben, Merocheta, har udvækster på siden af hvert kropsled, så ryggen blive flad, og de kan kile sig gennem lag af visne blade o.l. I Danmark findes otte arter, bl.a. Polydesmus complanatus.

Cylindertusindben, Juliformia, er den type, som normalt forbindes med begrebet "tusindben": lange, cylindriske dyr med en mængde ben, men faktisk ikke så mange som hos nogle af de spidshovedede tusindben. Blandt cylindertusindben findes de største arter, fx den østafrikanske Archispirostreptus gigas. De fleste danske arter hører til denne gruppe, bl.a. den sorte Cylindroiulus caeruleocinctus, som er almindelig i haver o.l.

Tusindben lever af dødt plantemateriale og spiller i nogle økosystemer en betydelig rolle som nedbrydere. Nogle arter kan angribe levende planter og blive skadedyr på fx kartofler, roer og jordnødder. Alle tusindben undtagen penseltusindben har kalkindlejringer i deres overflade (kutikula), der gør dem vanskelige at æde for rovdyr. De fleste arter har også kemisk forsvar og/eller kan beskytte sig ved at rulle sig sammen til en kugle eller en spiral. Vha. de mange ben kan tusindben, især cylindertusindben, mase sig igennem jorden.

Nyklækkede tusindben har som regel kun seks ben. Ved hvert hudskifte kommer der nye ben til, indtil det voksne antal er nået; hos nogle fortsætter tilvæksten af ben dog efter kønsmodenhedens indtræden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: tusindben i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175332