Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skolopendre

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter Redaktionen

Skolopendre. Jordskolopender (Geophilus carpophagus).

Skolopendre. Jordskolopender (Geophilus carpophagus).

skolopendre, Chilopoda, klasse af leddyr. Skolopendre er 0,5-27 cm lange myriapoder. De har et par trådformede antenner, det forreste par kropslemmer er omdannet til giftkroge, og de har 15-191 par ben. Der kendes knap 3000 arter, heraf 32 i Danmark.

Skolopendre inddeles i fem ordener. Scutigeromorpha har 15 par usædvanlig lange ben, sammensatte øjne og talrige korte trakéer, der munder i spirakler midt på ryggen. Arten Scutigera coleoptrata træffes sjældent indslæbt i Danmark. Lithobiomorpha har 15 par kortere ben, øjnene er ikke sammensatte, og spiraklerne munder ligesom hos de følgende ordener på dyrets sider. Lithobius forficatus er meget almindelig i Danmark. Hos begge disse ordener klækkes ungerne med få benpar (4-8); det fulde antal (15) nås først efter flere hudskift (kutikulaskift).

Skolopendre. Stenskolopender (Lithobius forficatus).

Skolopendre. Stenskolopender (Lithobius forficatus).

Craterostigmomorpha omfatter kun en enkelt newzealandsk-tasmansk art.

Annonce

Ordet skolopendre kommer af græsk skolopendra 'tusindben', af uvis opr.

Scolopendromorpha med 21-23 benpar omfatter de største arter (bl.a. slægten Scolopendra), hvis bid kan være farligt for mennesker. I Danmark findes den få cm lange Cryptops hortensis.

Jordskolopendrene, Geophilomorpha, har over 27 benpar, er blinde og meget slankere end de øvrige ordener. I Danmark findes bl.a. Geophilus carpophagus, der kan lyse i mørke.

Skolopendre. Husskolopender (Scutigera coleoptrata).

Skolopendre. Husskolopender (Scutigera coleoptrata).

Skolopendre lever i det skjulte og findes om dagen under sten, i råddent træ o.l. steder. Jordskolopendrene findes mest i jorden, men fx Strigamia maritima kan findes under opskyllet tang. Skolopendre er rovdyr, der fanger regnorme, insekter o.l.; de største arter kan tage mindre hvirveldyr. De efterstræbes selv af rovinsekter, skorpioner, padder, slanger, spidsmus m.m. Ud over giftkrogene kan det bageste par ben fungere som forsvarsvåben. Nogle jordskolopendre producerer et stærkt klæbende sekret, der kan pacificere en angriber.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: skolopendre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160294