Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

myriapoder

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter Redaktionen

Myriapoder. Tusindben og skolopendre er de to største grupper af myriapoder. Th. et cylindertusindben af samme type som de almindeligste danske arter. Tv. en sydamerikansk kæmpeskolopender. Begge grupper har mange ben, men er meget forskellige i bygning og levevis. Bl.a. lever tusindben af døde blade o.l., mens skolopendre er rovdyr.

myriapoder, Myriapoda, landlevende leddyr med et stort antal ensartede kropssegmenter og ben. Myriapoder omfatter skolopendre, tusindben, pauropoder og symfyler.

Myriapoder har traditionelt været anset for insekternes nærmeste slægtninge, men ny forskning har sat spørgsmålstegn ved dette. Ligeledes er det tvivlsomt, om skolopendrene er de øvrige myriapoders nærmeste slægtninge. De uddøde arthropleurider, som levede i Devon og Karbon og kunne blive over 1 m lange, regnes ofte til myriapoderne.

Annonce

Ordet myriapod kommer af græsk myrias 'titusinde' og pous 'fod', genitiv podos.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: myriapoder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129208