Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

søpunge

Oprindelig forfatter JøLü Seneste forfatter Redaktionen

søpunge, Ascidiacea, klasse af sækdyr (Tunicata) med ca. 1000 arter. Søpunge er marine filtratorer, der findes overalt i havet; de er fæstnet til klipper, sten og alger eller lever nedgravet i sand og mudder. De optræder enten som 1-12 cm store enkeltindivider eller danner ved ukønnet formering kolonier med et stort antal millimeterstore eksemplarer.

Det danske navn hentyder til, at kroppen er indesluttet i et hylster, en såkaldt tunica. Denne er ejendommelig ved at indeholde blodkar, der ligesom hudens celler bl.a. bidrager til dens dannelse. Tunicaen kan være tynd og gelatinøs eller sej og bruskagtig. Individerne hos koloniale arter er forenede i en fælles tunica. Kroppen har to åbninger, munden, som fører ind i et meget stort svælg, gællesækken, og en atrialåbning, der leder ind i et vandfyldt rum, atrium, som næsten helt omgiver svælget og rummer gat og kønsåbninger. Svælg og atrium er forbundet ved tværrækker af gællespalter forsynet med cilier, der driver en vandstrøm gennem mund, gællesæk og atrium. I gællesækken frasies næringspartikler i et slimtæppe, samtidig med at ilt afgives til mange fine blodkar i dens væg.

Alle søpunge er hermafroditter; hos mange arter udvikles æggene i atrium. De planktoniske larver svømmer med en muskuløs hale, der indeholder en rygstreng (chorda), en struktur, der sammen med gællesækken viser søpungenes slægtskab med chordaterne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Lützen: søpunge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169008