Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spyfluer

Oprindelig forfatter BONi Seneste forfatter Redaktionen

Spyfluer. Guldflue (Lucilia caesar).

Spyfluer. Guldflue (Lucilia caesar).

spyfluer, Calliphoridae, familie af højerestående fluer. Der er beskrevet over 1000 arter på verdensplan; de ca. 35 danske arter er kraftigt byggede fluer, op til ca. 18 mm lange, ofte med metalskinnende blålige eller grønlige farver. De grønne arter kaldes ofte guldfluer.

Spyfluer, der normalt er knyttet til ådsler, kan undertiden lægge æg, spy, på levende dyr, fx får; her fortærer larverne levende væv og kan derved forvolde værtens død. Visse spyfluearter er snyltere på bl.a. levende padder, snegle og regnorme. Spyfluer kan lægge æg på mangelfuldt tildækkede madvarer, og spyfluers kontakt med fødevarer udgør en risiko for smittespredning; kød angrebet af larver nedbrydes og bør kasseres.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boy Overgaard Nielsen: spyfluer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163736