Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

galmyg

Oprindelig forfatter BONi Seneste forfatter Redaktionen

Galmyg. Saddelformede fortykkelser på kornstrå forårsaget af saddelgalmyggen (Haplodiplosis equestris). Den 4-5 mm lange, rødbrune galmyg lægger æg på unge kornplanter, især byg. Larverne suger på strået og omgives efterhånden af en saddelformet vold. Angrebene kan resultere i knækkede strå og udbyttetab.

Galmyg. Saddelformede fortykkelser på kornstrå forårsaget af saddelgalmyggen (Haplodiplosis equestris). Den 4-5 mm lange, rødbrune galmyg lægger æg på unge kornplanter, især byg. Larverne suger på strået og omgives efterhånden af en saddelformet vold. Angrebene kan resultere i knækkede strå og udbyttetab.

galmyg, Cecidomyiidae, familie af myg. Med ca. 3000 arter beskrevet på verdensbasis er galmyg den artsrigeste myggefamilie. Den danske galmyggefauna er dårligt kendt, men omfatter antagelig ca. 600 arter.

Galmyg er små, spinkle insekter, der ofte er rødlige, orange eller gullige. Kropslængden overstiger sjældent 5 mm, benene er forholdsvis lange og spinkle, vingerne sarte med få længderibber, og følehornene er perlesnorsformede. Larverne er hvidlige, gullige eller rødlige med reduceret hoved. De fleste galmyggearter er knyttet til bestemte værtsplanter, hvor deres larver æder af plantevævet og ofte fremkalder galler, dvs. karakteristiske vækstforandringer hos planter.

Nogle galmyg, fx skulpegalmyg, krusesygegalmyg, hvedegalmyg og saddelgalmyg, kan gøre alvorlig skade på kulturplanter. Andre arters larver er rovdyr, der lever af bladlus, mider o.a. smådyr. En galmyggeart med rovlevende larver benyttes til biologisk bekæmpelse af bladlus i drivhuse; bladlusgalmyggene lægger æg i nærheden af bladlusekolonier, hvorpå larverne angriber og udsuger bladlusene. Mange galmyggearters larver er knyttet til dødt plantemateriale i jorden, under bark o.l.; antagelig lever de især af svampehyfer. Hos nogle af disse arter optræder en særlig formeringsmåde, hvor larver ved jomfrufødsel (partenogenese) bliver ophav til nye larver (pædogenese). Under gunstige næringsbetingelser for larverne kan denne formeringsmåde opretholdes gennem mange generationer uden produktion af voksne myg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boy Overgaard Nielsen: galmyg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81884