Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dansemyg

Oprindelig forfatter LLyn Seneste forfatter Redaktionen

Dansemyg. Til venstre de blodrøde larver af flere Chironomus-arter, der forekommer bl.a. på bunden af søer. Larverne sidder i selvbyggede rør, af hvilke der kan forekomme over 10.000 pr. m2. Forpupningen sker på søbunden, og til højre ses puppen, der på kort tid stiger op til overfladen dels vha. egne svømmebevægelser, dels som følge af luftudvikling inde i puppen. Efter at puppen har nået overfladen, klækkes den voksne myg på sekunder.

Dansemyg. Til venstre de blodrøde larver af flere Chironomus-arter, der forekommer bl.a. på bunden af søer. Larverne sidder i selvbyggede rør, af hvilke der kan forekomme over 10.000 pr. m2. Forpupningen sker på søbunden, og til højre ses puppen, der på kort tid stiger op til overfladen dels vha. egne svømmebevægelser, dels som følge af luftudvikling inde i puppen. Efter at puppen har nået overfladen, klækkes den voksne myg på sekunder.

dansemyg, Chironomidae, artsrig og økologisk betydningsfuld familie af myg. De voksne myg er i størrelse ca. 1-10 mm. Karakteristisk er, at brystet rager frem og delvis dækker over hovedet. Endvidere har hannen oftest fjerbuskede antenner, ligesom vingerne er smalle og bagkroppen lang og slank. Kropsfarven kan være sort, grå, brun eller grøn. Larverne er cylindriske, har en stærkt sklerotiseret (hård) hovedkapsel, der ikke kan trækkes ind i kroppen, og i reglen er der et par uægte lemmer både fortil og bagtil. De kommaformede pupper har frie skeder for vinger og ben.

Dansemyg har fået navn efter, at de danner sværme. Det sker oftest omkring solnedgang. Der er normalt kun hanner i sværmene, der kan antage kolossale dimensioner og er orienteret i forhold til en fast genstand som en busk eller et træ. Hunnerne tiltrækkes af sværmen, og parringen sker normalt i luften og er af få sekunders varighed. Dansemyg er ikke blodsugere, men indtager højst vand eller honningdug i deres korte levetid, som er fra nogle timer til et par uger.

Dansemyg (Chironomidae) har fået navn efter, at de danner sværme. Det sker oftest omkring solnedgang og er orienteret i forhold til en fast genstand som en busk eller et træ.

Dansemyg (Chironomidae) har fået navn efter, at de danner sværme. Det sker oftest omkring solnedgang og er orienteret i forhold til en fast genstand som en busk eller et træ.

Udviklingsstadierne af dansemyg er altid knyttet til vådområder, det være sig fugtig jord, ferske vande af enhver art eller endog havet. Larverne kan være op til tre år om deres udvikling. Nogle larver er fritlevende rovdyr. De fleste danner dog rør eller huse af sammenkittede partikler og optager findelt organisk materiale. Velkendte er de røde "blodorm" fra bundslammet i mange af vore søer, hvor de forekommer i tætte populationer.

Annonce

Dansemyg. Trichocera hiemalis. Hankøn.

Dansemyg. Trichocera hiemalis. Hankøn.

Den danske fauna af dansemyg er dårligt kendt, men man regner med ca. 400 arter. Der findes mange arter i Arktis, og selv fra Antarktis kendes et par arter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Lyneborg: dansemyg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61344