Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bananfluer

Oprindelige forfattere JBun og LLyn Seneste forfatter Redaktionen

Bananfluer. Scanning-elektronmikroskopi af en hun af arten Ceratitis capitata, forstørret ca. 20 gange. Arten stammer fra Middelhavsområdet, men er blevet indført til andre verdensdele; larverne gør skade på frugtafgrøder. Bemærk den kraftige behåring.

Bananfluer. Scanning-elektronmikroskopi af en hun af arten Ceratitis capitata, forstørret ca. 20 gange. Arten stammer fra Middelhavsområdet, men er blevet indført til andre verdensdele; larverne gør skade på frugtafgrøder. Bemærk den kraftige behåring.

bananfluer, Drosophilidae, eddikefluer, familie af fluer hørende til gruppen Acalyptratae. Bananfluer er udbredt over hele Jorden, og der er beskrevet næsten 4000 arter fordelt på ca. 70 slægter; i Danmark ca. 30 arter i seks slægter. En utrolig artsrigdom findes på Hawaii-øerne: Over 500 arter er beskrevet, heraf halvdelen i slægten Drosophila. Bananfluer er små, 2-4 mm, i reglen gullige eller mørkebrune fluer med røde øjne. Bryst og bagkrop har ofte et mønster af bånd og pletter, og vingerne er klare eller med formørkede partier. Æggene er ofte forsynet med to eller fire lange ånderør. Larverne er 3-7 mm lange, hvidlige maddiker.

Bananfluer lægger æg i mange forskellige ynglemedier; hyppigst anvendes overmodne og gærende frugter, og fluerne kan være en plage ved vinfremstilling og i andre forarbejdningsprocesser af frugt. Adskillige andre planteemner udnyttes også: udflydende, gærende træsaft, kålblade og råddent ved. En række slægters larver lever i kødfulde svampe. Visse arters larver er rovdyr på æg af frøer, edderkopper og guldsmede, på larver af kvægmyg og dansemyg samt på cikader og mellus. Andre lever i bireder, i skumcikaders spytklatter og på krabber. Bananfluer er yndede objekter for morfologiske, genetiske, cytologiske, biokemiske og økologiske studier.

Bananfluer. Nærbillede af Drosophila melanogaster, fluerne er ca. 2-3 mm lange. Til venstre ses den normale form, vildtypen, med røde øjne. Til højre en mutant, den såkaldte White Miniature Forked, som bl.a. har hvide øjne, korte vinger og er beklædt med misdannede, tvedelte hår. Denne og flere andre mutanter er lette at genkende under mikroskopet og gør arten til et populært forsøgsdyr i genetikken.

Bananfluer. Nærbillede af Drosophila melanogaster, fluerne er ca. 2-3 mm lange. Til venstre ses den normale form, vildtypen, med røde øjne. Til højre en mutant, den såkaldte White Miniature Forked, som bl.a. har hvide øjne, korte vinger og er beklædt med misdannede, tvedelte hår. Denne og flere andre mutanter er lette at genkende under mikroskopet og gør arten til et populært forsøgsdyr i genetikken.

Som studieobjekt anvendes især arten Drosophila melanogaster, som i 1906 blev introduceret som forsøgsorganisme af amerikaneren W.E. Castle (1867-1962). Den blev for alvor gjort populær af Thomas Hunt Morgan og har mere end nogen anden organisme været anvendt til genetiske forsøg; Morgan fik i 1933 nobelprisen for sine eksperimenter med bananfluen.

Annonce

Den har en række egenskaber, der gør den velegnet til forsøg; den er lille og robust, så man kan studere mange individer på begrænset plads; den er nem at dyrke og opformere på et billigt medie; et enkelt fluepar kan få 200-300 larver; generationstiden fra æg til voksen er kort — kun 10-12 dage ved 25 °C — så genetikeren kan studere 25-30 generationer pr. år; den er let at bedøve med fx æter eller kuldioxid (CO2) for undersøgelse og optælling; da fluerne ikke parrer sig de første 10-12 timer efter klækning, kan ikke-parrede hanner og hunner indsamles og adskilles til brug for kontrollerede krydsninger; den har mange arvelige varianter, som let kan erkendes direkte i mikroskopet ved svag forstørrelse; den har sit arvemateriale fordelt på kun fire par kromosomer; i fluens spytkirtler findes celler indeholdende kæmpekromosomer, som er tro kopier af normale kromosomer, men flere hundrede gange tykkere og med karakteristiske bånd, som kan ses i mikroskopet, og disse bånd kan anvendes til meget præcist at lokalisere de enkelte geners beliggenhed på kromosomerne.

Bananfluer. Eddikeflue (Drosophila funebris). Drosophila-arterne kaldes også bananfluer, vinfluer og frugtfluer.

Bananfluer. Eddikeflue (Drosophila funebris). Drosophila-arterne kaldes også bananfluer, vinfluer og frugtfluer.

Bananfluen har som forsøgsorganisme bl.a. spillet en afgørende rolle i forbindelse med undersøgelser af kromosomets og genernes struktur og virkemåde, genernes placering på kromosomer samt ved studiet af mutationer. I dag anvendes flere Drosophila-arter ved forsøg inden for de fleste grene af genetikken samt ved evolutionsstudier i laboratoriet og naturen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bundgaard, Leif Lyneborg: bananfluer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43692