Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

slangegift

Oprindelig forfatter CPB Seneste forfatter Redaktionen

slangegift, giftstoffer, som dannes hos visse slanger i giftkirtler beliggende i munden. Når slangen bider, løber giften ad giftkanaler i eller på gifttænderne, som kan være hængslede fortil, fx hos klapperslanger, eller sidde langt bagtil i overmunden og således være ufarlige for mennesker.

Traditionelt opdeles slangegift i blodgifte, der forhindrer blodet i at størkne (koagulere), og nervegifte, der lammer åndedrættet. Giften indeholder som regel begge komponenter foruden enzymer, som nedbryder muskelvæv.

Der er store forskelle på de enkelte slangearters giftighed som følge af giftens sammensætning og mængde, og ikke alle dyr er lige følsomme for slangegift; hos mennesker varierer følsomheden med alder, sundhedstilstand mv. Giften fra visse havslanger anses for den stærkeste med en for fuldvoksne dødelig dosis på ca. 1,5 mg. Arter som kobraer og visse klapperslanger o.a. grubeorme injicerer særlig store portioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christine de Place Bjørn: slangegift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160974