Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

søkøer

Oprindelig forfatter CCKi Seneste forfatter Redaktionen

Odense Zoo. I Oceanium lever fem søkøer, nærmere bestemt vestindiske manater (Trichechus manatus), der kan blive op til 3,5 m lange og veje 1,6 t.

Odense Zoo. I Oceanium lever fem søkøer, nærmere bestemt vestindiske manater (Trichechus manatus), der kan blive op til 3,5 m lange og veje 1,6 t.

søkøer, Sirenia, orden af planteædende havpattedyr. Søkøer opdeles i to familier, manaterne eller lamantinerne (Trichechidae) og dygongerne (Dugongidae); der er fire nulevende arter og en udryddet art. De er ikke nærmere beslægtet med hvaler, men er fjerne slægtninge til elefanter.

Søkøer har mistet baglemmerne (på nær bækkenrudimenter i visse arter) og i stedet udviklet en vandret halefinne til fremdrift. Pga. deres overvejende kystnære liv har søkøer ikke udviklet særlige tilpasninger til dykning, og da de lever af planteføde, har de udviklet en mere rund krop end de arter af havpattedyr, der efterstræber hurtigtsvømmende byttedyr. Søkøernes spæklag er relativt tyndt i forhold til sælernes og hvalernes, og det skyldes sandsynligvis, at arterne lever i forholdsvis varmt vand. Søkøer er hårløse bortset fra stive sansehår på overlæben. Hudfarven er gråbrun, og hårene hvide. Hunnerne kan i dieperioden kendes på deres iøjnefaldende opsvulmede bryster i armhulerne. Herfra stammer sandsynligvis inspirationen til den græske mytologis havfruer.

Søkøer. Dygong (Dugon dugon).

Søkøer. Dygong (Dugon dugon).

Manater, Trichechus, lever i kystområder, flodmundinger og floder i de tropiske og subtropiske dele af Atlanterhavet. Et særkende for manater er den gradvise udskiftning af kindtænderne, der er blevet sammenlignet med forholdene hos elefanter, idet gamle, nedslidte tænder udstødes fortil, og nye kommer til bagfra. Modsat elefanter er der hos manater et overtal af kindtænder, hvilket er unikt blandt pattedyr. Den vestafrikanske manat (T. senegalensis) er 3-4 m lang og vejer 750 kg, og dens nyfødte unge er ca. 1 m lang. Den vestindiske manat (T. manatus) bliver op til 3,5 m lang og vejer op til 1600 kg. Den nyfødte unge er omkring 1,2 m lang og vejer ca. 30 kg. Den lever langs Nordamerikas østkyst fra Florida i syd til Cape Cod i nord, i Det Caribiske Hav samt ved det nordlige Sydamerikas kyster. Amazonas-manaten (T. inunguis) bliver lidt under 3 m lang og vejer op til 450 kg. Længden ved fødslen er ca. 1 m, og vægten 10-15 kg. Den forekommer i Amazonas- og Orinoco-floderne samt i tilstødende bifloder.

Annonce

Dygonger, der kun omfatter en enkelt nulevende art, dygongen (Dugon dugon), bliver op til 3 m lange og vejer op til 400 kg, mens den nyfødte er ca. 1 m lang og vejer 20-35 kg. De lever i de tropiske dele af Det Indiske Ocean og det vestlige Stillehav.

Stellers søko (Hydrodamalis gigas, barkdyr) blev udryddet af sultne sælfangere i midten af 1700-t. kun få årtier efter dens opdagelse i det nordlige Stillehav. Den blev over 7 m lang og har antagelig vejet adskillige ton.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Christian Kinze: søkøer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168853