Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hvidhvaler

Oprindelig forfatter CCKi Seneste forfatter Redaktionen

Hvidhvaler har et ganske kort næb, der bagtil afgrænses af en rynke i den høje pande.

Hvidhvaler har et ganske kort næb, der bagtil afgrænses af en rynke i den høje pande.

hvidhvaler, Monodontidae, familie af mellemstore tandhvaler med to nulevende, arktisk udbredte arter: hvidhval (beluga, Delphinapterus leucas) og narhval (Monodon monocerus). De nulevende arter mangler rygfinne og har bevægelige luffer. Uddøde hvidhvalslægtninge fandtes også i tropiske og tempererede havområder. Hvidhval og narhval lever af stimefisk, krebsdyr og blæksprutter.

Hvidhvalen bliver op til 5 m lang og vejer op til 1,5 t, hanner lidt større end hunner. Ungen er ved fødslen ca. 1,5 m lang og skifergrå. Den bliver først helt hvid som voksen. Hvidhvalen kaldes også "søpapegøjen" (sea canary) pga. de specielle lyde, den frembringer. I modsætning til de fleste andre hvaler har den en bevægelig hals. Den forekommer kystnært ved Alaska, Canada, Grønland, Norge og Rusland, og en isoleret bestand findes i Saint Lawrencebugten. Den har gæstet Danmark og den indre Østersø flere gange. Hvidhvalen optræder ofte i store flokke.

Narhvalen er af samme længde som hvidhvalen, men kan blive lidt tungere, op til 1,6 t. Ungen er ved fødslen ca. 1,6 m lang og lysegrå og har endnu ikke udviklet de voksnes spraglede farvetegning. Narhvalens særkende er et meget reduceret tandsæt. Hos hannen og normalt kun i venstre side udvikles en op til 3 m lang og 14 kg tung, snoet stødtand. Sådanne stødtænder blev i gamle dage handlet dyrt som horn af enhjørning. I sjældne tilfælde vokser også højre sides tand ud som en stødtand. Både hos hanner og hunner kan begge tænder vokse frem. Hannerne bruger stødtanden til fægtekampe for at afgøre stridigheder. Narhvalen er mere oceanisk og arktisk udbredt end hvidhvalen og kendes fra Grønland, arktisk Canada, Alaska og Sibirien; desuden har narhvaler optrådt ved Islands nordkyst og Norges nordvestlige kyst og nogle gange ved Storbritannien, Holland og Tyskland. Se også hvaler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Christian Kinze: hvidhvaler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94231