Gråhval (Eschrichtius robustus) springer op over vandet ud for Alaskas kyst.

.

Gråhvalen er en bardehval, som kan blive op til 15 m lang og veje op til 35 tons. Kroppen er grå, men bevoksninger af rurer (små krebsdyr) giver dyret en mere spraglet fremtoning. Gråhvalen er den eneste nulevende repræsentant for gråhvalfamilien (Eschrichtidae), der har 2-5 bugfurer, og som mangler en veldefineret rygfinne. Gråhvalslægten og -familien, der er opkaldt efter den danske hvalforsker D.F. Eschricht, er nærmest beslægtet med finhvalerne.

Faktaboks

Også kendt som

Eschrichtius robustus

Udbredelse og vandringer

I dag forekommer den kun i det nordlige Stillehav, men fandtes også i Nordatlanten frem til slutningen af 1600-tallet; den er bl.a. dokumenteret subfossilt fra den indre Østersøs østkyst. I det nordlige Stillehav findes to bestande, en californisk og en koreansk. Sidstnævnte er i dag næsten udryddet. Den californiske bestand er kendt for den længste vandring blandt pattedyr: fra Beauforthavet i nord gennem Beringsstrædet mod syd til Den Californiske Golf og tilbage igen, dvs. to gange 9.500 km. Den koreanske bestand foretog en lignende vandring langs Asiens østkyst. Den nuværende verdensbestand anslås til 15.000-22.000 dyr og er dermed efter en regulær rovdrift nået op på samme størrelse som før hvalfangstperioden.

Levevis

Gråhvalen lever af hvirvelløse dyr på havbunden og har sin helt egen fødesøgningsteknik. Med den ene side af hovedet roder den op i havbunden og sier indholdet af fødedyr fra. Barderne er gullige og stride og forholdsvis korte (5-25 cm). Der er 130-180 barder på hver side af overkæben. Gråhvalerne bliver kønsmodne, når de er 11-12 m (hunner større end hanner). Ved fødslen er ungen knap 5 m lang.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig