Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

delfiner

Oprindelig forfatter CCKi Seneste forfatter Redaktionen

Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.

Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.

delfiner, Delphinidae, familie af små til mellemstore tandhvaler, typisk med næb og mange tænder (op til 256); der er beskrevet 40 arter. Overalt i verden indgår delfiner i kystbefolkningers kunst og myter, bl.a. findes 4000 år gamle helleristninger af delfiner ved Røddøy i Norge.

Ordet delfin kommer fra latin delphinus, af græsk delphis, efter delphys 'livmoder', fordi denne dyregruppe føder levende unger.

Delfiner lever i flokke på op til flere hundrede dyr, og ofte er der nære bånd mellem flokkens medlemmer. Flokkene består normalt af hunner og deres afkom, mens kønsmodne hanner vandrer mellem flokkene. Flokken giver fordele i forbindelse med fødesøgning, parring og beskyttelse mod fjender. Delfiner har samarbejde om fødesøgning og partnervalg og udviser forskellige former for hjælpeadfærd over for andre flokmedlemmer og andre arter; således findes beretninger om skibbrudne, der er blevet hjulpet i land af delfiner. De fleste delfiner foretager årstidsbestemte vandringer, men der findes også stedfaste bestande. Alle delfinarter kan springe med hele kroppen ud af vandet, men det er kun de mindre arter, der foretager hyppige kunstfærdige spring. I folkemunde kaldes delfiner springere. Ved springene bruges mindre energi end ved svømning.

Delfiner har store hjerner, som udgør op til 1,5 % af deres kropsvægt (mod ca. 2 % hos mennesket), og delfiner anses ofte for at være meget intelligente. Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.

Annonce

Delfiner. Arter, der er observeret i danske farvande.

Delfiner. Arter, der er observeret i danske farvande.

Delfiner får som regel én unge efter en drægtighedsperiode på mellem 10 og 16 måneder afhængig af arten. Ungerne dier mælk hos moderen helt op til tre år, mens der sker en gradvis overgang til fast føde. Alderen ved kønsmodenhed er fra 5 til 14 år. Den maksimale levealder er fra 30 til 70 år.

Delfinfamilien kan groft opdeles i fiskespisende arter, som har tydeligt næb og mange tænder, og blækspruttespisende arter, der er næbløse og har færre tænder. Spækhuggeren skiller sig ud ved, at den ud over fisk æder store hvaler, delfiner, sæler og pingviner. Dens nære slægtninge, halvspækhugger og almindelig dværgspækhugger, har også meget kraftige tænder og tager lejlighedsvis andet bytte end fisk og desuden ådsler.

Ud over spækhuggere har delfiner kun få naturlige fjender, nemlig forskellige store hajarter. Der bliver drevet fangst på flere delfinarter som fx grindehvalen ved Færøerne. Utilsigtet fanges delfiner i flydegarn, nedgarn og snurpenot, der bruges til tunfiskeri bl.a. i det østlige, tropiske Stillehav.

Delfinfamilien opdeles i fem underfamilier.

Rutandsdelfiner

Rutandsdelfiner (Steninae) omfatter fem arter. Rutandsdelfinen (Steno bredanensis) er en oceanisk, tropisk art, der bliver 2,5 m lang. Tucuxi-delfinen (Sotalia fluviatilis) bliver 1,5 m; den lever i Amazonfloden, mens S. guianensis lever langs Sydamerikas atlanterhavskyst. Atlanterhavspukkeldelfinen (Sousa teuszi) lever kystnært i de tropiske og subtropiske havområder langs Afrikas atlanterhavskyst. I det tropiske Indiske Ocean og vestlige Stillehav lever den nærtbeslægtede indopacifiske pukkeldelfin (S. chinensis). Disse to arter findes til tider i flodernes nedre løb. Begge kan blive op til 3 m lange.

Egentlige delfiner

Delfiner. Øresvin (Tursiops truncatus) i fangenskab.

Delfiner. Øresvin (Tursiops truncatus) i fangenskab.

Egentlige delfiner (Delphininae) omfatter 17 arter. Øresvinet (Tursiops truncatus) er velkendt som den art, der hyppigst holdes i fangenskab. Det første egentlige delfinarium blev åbnet i USA i 1938. I Danmark blev der kortvarigt i 1970'erne fremvist øresvin i Zoologisk Have i København. Øresvinet er en meget variabel art, der findes i hele verden på nær de kolde polhave. De bliver 2,5-4 m lange. Man kender krydsninger mellem øresvin og rutandet delfin, halvspækhugger og Rissos delfin. Øresvin er registreret adskillige gange i Danmark.

De almindelige delfiner (slægten Delphinus) lever i troperne og subtroperne og opdeles nu i kortnæbbet almindelig delfin (D. delphis) og langnæbbet almindelig delfin (D. capensis). Førstnævnte kendes fra Danmark (enkelte meldinger).

Nært til de almindelige delfiner knytter sig slægten Stenella med fem arter. Stribet delfin (S. coeruleoalba), langnæbbet delfin (S. longirostris) og pantropisk plettet delfin (S. attenuata) findes alle subtropisk og tropisk og bliver 2,5 m. Slægten rummer endvidere atlantisk plettet delfin (S. frontalis) og clymenedelfin (S. clymene), som findes i Atlanterhavet.

Delfiner. Mørk hvidskæving. Kaikoura, New Zealand, 2008.

Delfiner. Mørk hvidskæving. Kaikoura, New Zealand, 2008.

En overgang til næbløse arter udgør slægterne Lagenodelphis og Lagenorhynchus, der har meget korte næb. Hvidskævingdelfin (Lagenodelphis hosei) er en 2,5 m lang tropisk og subtropisk art. Hvidnæsen (Lagenorhynchus albirostris) lever i Nordatlanten og bliver op til 3 m. Det er den mest almindelige delfin i danske farvande. En anden nordatlantisk art er den lidt mindre hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), der foretrækker dybere vand, men alligevel er meldt nogle få gange i Danmark. Yderligere fire arter lever i det nordlige Stillehav eller i den sydlige halvkugles tempererede have: stillehavshvidskæving (L. obliquidens), mørk hvidskæving (L. obscurus), sydlig hvidskæving (L. australis) og korshvidskæving (L. cruciger).

Rethvalsdelfiner

Rethvalsdelfiner (Lissodelphinae) mangler som de eneste delfiner en rygfinne. De bliver 2-3 m lange. Nordlig rethvalsdelfin (Lissodelphis borealis) lever i det nordlige Stillehav, og sydlig rethvalsdelfin (L. peronii) i sydhalvkuglens tempererede vande.

Cephalorhynchus-underfamilien

Delfiner. Spækhugger (Orcinus orca), den største delfin.

Delfiner. Spækhugger (Orcinus orca), den største delfin.

Cephalorhynchus-underfamilien (Cephalorhynchinae) er små, op til 1,7 m lange, kystlevende, marsvinelignende arter. Commersons delfin (Cephalorhynchus commersonii) findes ved Sydamerika og Kerguelen. Slægten omfatter desuden sydafrikansk eller Heavisides delfin (C. heavisideii), newzealandsk eller Hectors delfin (C. hectori) og sydamerikansk eller sort delfin (C. eutropia).

Spækhuggere og grindehvaler

Spækhuggere og grindehvaler (Globicephalinae) omfatter ni arter. Spækhuggeren (Orcinus orca) er den største delfin; den kan blive over 9 m. Flokkene er meget stabile, og hver flok har sin egen dialekt. Arten er meldt strandet adskillige gange i Danmark.

Halvspækhuggeren (Pseudorca crassidens) er en tropisk oceanisk art på op til 6 m. Den er meldt strandet enkelte gange i Danmark.

Almindelig dværgspækhugger (Feresa attenuata) og mangetandet dværgspækhugger (Peponocephala electra) er to sorte, tropiske arter, som bliver op til 2,7 m lange.

Langluffet grindehval (Globicephala melas) lever i Nordatlanten og Sydpolarhavet. Den er registreret enkelte gange i Danmark.

Kortluffet grindehval (G. macrorhynchus) lever i tropiske have og det nordlige Stillehav.

Den meget specialiserede tropisk-subtropiske Rissos delfin eller halvgrindehval (Grampus griseus) er meldt få gange i Danmark.

Irrawaddy-delfinen (Orcaella brevirostris) lever i Sydøstasiens store floder og indsøer og kystområder, mens O. heinsohni lever i havet omkring Australien.

Læs også om brug af delfiner i kulturhistorien.

Klimaændringer tiltrækker delfiner fra varmere vande

Havtemperaturen stiger

Temperaturen stiger i havet omkring Danmark, og adskillige af havets dyr, der normalt forekommer længere mod syd, er ved at tage mere eller mindre permanent ophold her, mens andre bliver trængt længere mod nord. Der er ikke kun tale om fisk, det gælder også forskellige arter af delfiner.

Delfiner. Antal delfinfund i danske farvande 1932-2006 fordelt på arter.

Delfiner. Antal delfinfund i danske farvande 1932-2006 fordelt på arter.

I danske farvande er der konstateret 10 forskellige slags delfiner. De kan økologisk opdeles efter deres foretrukne levesteds temperatur og havdybde. I de seneste ca. 10 år er der dukket flere og flere individer af varmeelskende arter op i de danske farvande. To af arterne – almindelig delfin og rissosdelfin - har vi allerede tidligere haft besøg af, mens stribet delfin er "nyankommen" og blev dokumenteret for første gang i 1998.

I et varmere hav vil nye arter komme til fra syd og andre arter - de, der knytter sig til det koldere vand - trække mod nord eller i værste fald måske gå til grunde. Gamle kendinge som torsken vil ikke længere kunne formere sig i Nordsøen, hvor der allerede nu er dokumenteret en hel række nye fiskearter, der normalt lever længere mod syd i varmere vande.

Delfinperioder er varmeperioder

Perioder med varme vandtemperaturer, som vi ser dem i dag, har vi haft tidligere (1865-80 og 1930-60), og også dengang kom delfinerne fra syd. Ved de skotske kyster har man i de seneste år sporet et begyndende skift fra arterne hvidnæse og hvidskæving til almindelig delfin og stribet delfin, og i mindre omfang kan man se de samme tendenser i danske farvande. Under en fremadskridende klimaforandring vil forekomsten af varmeindikerende delfiner til at begynde med bølge frem og tilbage, men herefter vil der kommer mere permanent udslag. Det kritiske stadie er nået, når pendulet ikke svinger tilbage igen, og delfinerne fra syd opholder sig året rundt i de danske farvande, formerer sig her og har fortrængt vores hjemlige små hvaler.

Delfiner. Udvalgte delfinarters forekomst i danske farvande 1932-2006. Det generelle billede er, at delfiner i slutningen af perioden hyppigere observeres omkring Danmark. Det hænger sammen med de stigende havtemperaturer.

Delfiner. Udvalgte delfinarters forekomst i danske farvande 1932-2006. Det generelle billede er, at delfiner i slutningen af perioden hyppigere observeres omkring Danmark. Det hænger sammen med de stigende havtemperaturer.

For at spore et klimaskifte har man brug for det rette værktøj. Det er lange tidsserier af data indsamlet efter samme standard. De findes i form af temperaturmålinger og fiskeforekomster. Faunistiske registreringer og indsamlinger af strandede hvaler, der her i landet er gennemført og gennemføres i de naturhistoriske museers regi, er en hidtil overset kilde til at belyse klimaforandringer.

Det danske strandingsnetværk i sin moderne form tog sin spæde start på Zoologisk Museum omkring 1980 og er siden 1993 blevet et fællesansvar for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København. Med andre ord er der tale om kun ca. 30 år med rimeligt sammenlignelige og gode oplysninger, og perioden falder nogenlunde sammen med temperaturstigningen i overfladevandet, der er målt siden 1985.

Delfiner i gamle dage

For at kunne gå længere tilbage i tid end 1980 er det nødvendigt at rekonstruere tidligere perioders delfinforekomster. Det kan forholdsvis nemt lade sig gøre for perioden umiddelbart før 1980 og nogle årtier tilbage, men er i princippet mulig helt tilbage til ca. 1780. Rekonstruktionen kræver dog et ihærdigt detektivarbejde i alternative kilder for at opspore data. Når delfinforekomsterne så er fundet, kræver det endvidere en sikker artsbestemmelse, og denne forudsætter en solid viden om de enkelte arters kendetegn.

Delfinforekomsterne i danske farvande viser, at der ud over indeværende periode tidligere har været perioder med hyppigere forekomster af sydlige arter fra midten af 1930’erne til midten af 1950’erne. Data fra 1865-80 er endnu ikke bearbejdet, men viser samme tendens.

Fund af dværgspækhuggeren fra 1944 er nærmest sensationelt, og rissosdelfins bebudede tilbagekomst i 2007 understreger delfinforekomsternes potentiale i klimaforskningen ved at kombinere en bagudrettet indsats for at rekonstruere tidligere fund med en fremadrettet indsats for at fastholde og udvide det nuværende beredskab.

Det siger sig selv, at man selvfølgelig skal løfte ambitionsniveauet ud over den snævre nationale horisont, idet havgrænser, der af mennesker er udstukket i søkortene, selvfølgelig ikke har nogen biologisk relevans og betydning for delfinernes forekomst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Christian Kinze: delfiner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62805