Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blåhval

Oprindelig forfatter FL Seneste forfatter Redaktionen

blåhval, Balaenoptera musculus, hører til finhvalerne. Blåhvalen kan nå en længde på 33 m og en vægt på 200 ton og er dermed det største dyr, der har levet på Jorden. Den findes i alle verdenshave fra ækvator til polarområderne; den optræder oftest alene eller i små grupper. Blåhvalens foretrukne føde er krill (lyskrebs), der sies fra vandet vha. de op til 1 m lange, sorte barder; maven kan indeholde op til 1 ton krill. Den store mængde krill gør, at blåhvalens afføring er regnbuefarvet.

Blåhvalen føder hvert andet eller tredje år efter en drægtighed på 10-11 måneder en kalv, der ved fødslen er 6-7 m og vejer 2,5 ton. Kalven dier i ca. 7 måneder, hvorunder den vokser til ca. 16 m.

Blåhvaler forekom indtil slutningen af 1800-t. i store mængder; alene ved Antarktis har der sandsynligvis været over 220.000 dyr. En voldsom rovdrift med årlige fangster på op til 30.000 i 1920'erne og 1930'erne bragte de fleste bestande på randen af udryddelse. Blåhvalen blev totalfredet i 1966, men en begrænset, ulovlig fangst har fundet sted siden da. I 1990 blev det samlede antal i alle verdenshave anslået til under 10.000, heraf måske under 1000 ved Antarktis. I Nordatlanten forekommer de talrigest i Saint Lawrencebugten og i Danmarkstrædet, hvor antallet synes at være i langsom stigning. 2008 blev den totale bestand anslået til 10.000-25.000. Se også hvalfangst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Larsen: blåhval i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48725