Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjuldyr

Oprindelig forfatter FFra Seneste forfatter Redaktionen

Hjuldyr. Fra det øjeblik mikroskopet blev opfundet, har hjuldyrene interesseret naturforskerne i særlig grad, skrev ferskvandsbiologen C. Wesenberg-Lund i 1923 i forordet til et af sine store værker om hjuldyr. Hans pennetegninger viser den rigdom på former, hjuldyrene frembyder. Tavlen her er fra hans samleværk Ferskvandsfaunaen biologisk belyst (1937), der trods sin alder stadig er opslagsbogen. De viste arter er alle under 12 mm.

Hjuldyr. Fra det øjeblik mikroskopet blev opfundet, har hjuldyrene interesseret naturforskerne i særlig grad, skrev ferskvandsbiologen C. Wesenberg-Lund i 1923 i forordet til et af sine store værker om hjuldyr. Hans pennetegninger viser den rigdom på former, hjuldyrene frembyder. Tavlen her er fra hans samleværk Ferskvandsfaunaen biologisk belyst (1937), der trods sin alder stadig er opslagsbogen. De viste arter er alle under 12 mm.

hjuldyr, Rotifera, rotiferer, række af små organismer (0,04-3,0 mm), som er karakteriseret ved, at de på hovedet har en fimrekrone, der ved bevægelse ligner et roterende hjul. Hjulorganet bruges ved dyrets bevægelse (svømning) og ved fødeoptagelsen. I størrelse minder hjuldyr om encellede dyr som ciliater, men hjuldyr er komplicerede flercellede dyr med organsystemer. De hører sammen med bl.a. rundorme til hovedgruppen Aschelminthes.

Hjuldyr er karakteriseret ved at have cellekonstans (euteli), dvs. at et individ altid består af et bestemt antal celler, kønscellerne dog undtaget. Fx er antallet af celler hos arten Epiphanes senta, der måler 0,4 mm, altid 959. Konstant celletal betyder bl.a. en ringe evne til regenerering, da alle celler er specialiserede. En anden gruppe med cellekonstans er rundorme.

Hjuldyr er opdelt i et hoved med hjulorgan og en krop dækket af en kutikula, der kan være besat med torne og udvækster arrangeret i ringe. Udvæksternes størrelse kan variere i løbet af året (cyklomorfose). Den bageste del af dyret udgøres ofte af en fod, som kan trækkes ind som et teleskopben. Fordøjelsessystemet består af et kæbeapparat, der findeler føden (encellede dyr, alger o.l.), en mave og en tarm med gat. Ekskretion sker vha. flammeceller, der også regulerer det osmotiske tryk. Nervesystemet er veludviklet med hjerne, nerver og sanseorganer (øjeplet, sansepapiller etc.).

Annonce

Hjuldyr er særkønnede. Ofte er hannerne meget mindre end hunnerne og optræder kun i korte perioder af året. Formering er meget speciel. Hos nogle grupper forekommer tre typer af æg: tyndskallede diploide æg, der ikke kan befrugtes, og som udvikles til partenogenetiske hunner; tyndskallede haploide æg, der udvikles til hanner, og tykskallede befrugtede æg, der bliver til hunner. Sidstnævnte ægtype er meget modstandsdygtig og fungerer som hvileæg i ugunstige perioder.

Hjuldyr er farveløse, men kan fremtræde fx grønne pga. føden. De lever hovedsagelig i ferskvand, enkelte arter i saltvand. Mange findes i mos på træer og hustage eller i jorden. Det er arter, som kan klare langvarig udtørring og store temperatursvingninger. Nogle arter lever i varme kilder, og andre på sne. En del hjuldyr lever på andre dyr som kommensaler ("samlevere") eller parasitter. Der er beskrevet ca. 2000 arter, hvoraf halvdelen kendes fra Danmark. Hjuldyr kan forekomme i meget stort antal.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Frandsen: hjuldyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92048