Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rundmunde

Oprindelig forfatter JNie Seneste forfatter Redaktionen

rundmunde, Cyclostomata eller Agnatha, klasse af fisk med to hovedgrupper: lampretter og slimål. De har en rund mund og er i øvrigt kendetegnet ved at mangle kæber og parrede finner (bryst- og bugfinner), skelettet er svagt udviklet og dannet af brusk, og kroppen er åleformet, mangler skæl og er meget slimet. Der er 84 nulevende arter.

Rundmunde er den mest primitive hvirveldyrgruppe og fandtes muligvis allerede i Kambrium (over 500 mio. år siden). I Silur og Devon (440-360 mio. år før nu) var rundmundene en dominerende gruppe, der pga. deres kraftige benpanser betegnes panserrundmunde, se Agnatha.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nielsen: rundmunde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153370