Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lampretter

Oprindelig forfatter JNie Seneste forfatter Redaktionen

lampretter, Petromyzontidae, den ene af de to nulevende familier af den primitive fiskegruppe rundmunde, som er karakteristisk bl.a. ved at mangle kæber. I stedet har de en rund sugemund udstyret med horntænder.

Lampretter er åleformede og mangler de parrede finner. De kaldes også niøjer eller negenøjn pga. de syv runde gælleåbninger, øjet og det midtstillede næsebor. De ca. 40 arter af lampretter er udbredt i de kølige egne på begge halvkugler. De yngler alle i ferskvand, og omkring ti arter tilbringer tiden før yngleperioden i saltvand.

Ordet lampretter kommer via fransk lamprette fra middellatin lampreta, måske omdannet af lampetra, af lambere 'slikke' og petra 'sten'.

Lampretlarven kaldes hørål og ligner den voksne så lidt, at den oprindelig blev anset for artsforskellig fra den voksne lampret. Den lever nedgravet i bunden af søer og vandløb. Den har ingen sugemund og lever af at filtrere plantedele og smådyr fra bundmaterialet. Dette stadium varer 2-5 år, hvorefter hørålen forvandler sig til den voksne form.

Annonce

Hos de fleste arter forbliver de voksne i ferskvand, de tager ingen føde til sig, kønsmodningen sker med det samme, og de gyder deres æg eller sæd, hvorefter de dør. De arter, der vandrer ud i saltvand, er alle snyltere; de suger sig fast til fisk, og med deres horntænder rasper de hul på fisken. Efter nogle år i havet bliver de kønsmodne og vandrer op i ferskvand for at yngle og dø.

Lampretter bygger en slags rede, idet de med sugemunden fjerner sten fra bunden. I denne hulning lægges æggene, og efter befrugtningen dækkes de til med sten. De kan lægge op til 300.000 æg. I røget tilstand er lampretter gode spisefisk.

I Danmark findes tre arter. Havlampretten (Petromyzon marinus) kan blive op til 1 m. Den findes på begge sider af Nordatlanten og forvolder i visse områder skade på laksebestanden. Den tilbringer 3-4 år i havet. Flodlampretten (Lampetra fluviatilis) bliver op til 1/2 m. Den tilbringer kun 1-2 år i havet, men minder ellers i levevis om havlampretten. Bæklampretten (Lampetra planeri) bliver ca. 15 cm og lever hele sit liv i bække og floder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nielsen: lampretter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114096