Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mink

Oprindelige forfattere BHol, Degn og MHan Seneste forfatter Redaktionen

mink, halvakvatiske arter af mårfamilien (Mustelidae). Der er to nulevende arter, amerikansk mink (Mustela vison) og europæisk mink (flodilder, M. lutreola); begge deles op i et antal underarter.

Mink er langstrakte rovdyr med korte ben og en hale, der er halvt så lang som kroppen. De har korte afrundede ører og svømmehud mellem tæerne. Pelsen er tæt og glinsende, mørkebrun til næsten sort med enkelte hvide tegninger på hage, hals og bryst. Den europæiske mink har desuden ofte hvide tegninger på overlæben.

Mink varierer i størrelse fra 28 cm til 43 cm (uden hale) og vejer 400 g-1,5 kg, amerikansk mink er størst. Europæisk mink findes i Finland, Østeuropa mod øst til Uralbjergene samt i det vestlige Frankrig. Amerikansk mink findes i størstedelen af Nordamerika, og den opdrættes i pelsfarme i Europa.

Annonce

Mink lever ved vandløb og søer og bevæger sig sjældent mere end få hundrede meter væk fra vandet. De er dygtige svømmere. De graver huler i bredden eller overtager huler fra andre gravende pattedyr som mosegris, bæver og bisamrotte. Mink lever af mindre pattedyr, frøer, fisk og insekter og kan også tage fugle. De er territoriale og afmærker deres territorium med ekskrementer og med duftstoffer fra særlige duftkirtler på hals og bryst. Når brunsttiden indtræder, vandrer hannerne bort fra deres eget territorium for at finde hunner. Efter parringen kan der gå op til en måned, før de befrugtede æg implanteres i livmoderen (forlænget drægtighed), og den samlede drægtighed varierer derfor mellem 35 og 78 dage. Kuldet er på 4-6 unger; de forlader moderens territorium, når de er 3-4 måneder gamle, og bliver kønsmodne i knap etårsalderen.

Mink har i århundreder været et yndet jagtobjekt pga. pelsen, og mange steder jages de som skadedyr. Den europæiske mink er i tilbagegang og trues bl.a. af forvildede amerikanske mink, der er undsluppet fra pelsfarme.

Minkavl

Da den amerikanske minks levevis og forplantning er tilpasset Nordkalottens kolde klima og skiftende lys, findes de fleste minkfarme i USA, Canada, Rusland og de nordiske lande. Farmopdræt begyndte for alvor i mellemkrigstiden.

Mink opdrættes som ræve i bure i åbne haller, således at dyrene altid er udsat for udetemperaturen og årstidernes skiftende lys. Deres foder består af fiskeaffald, småfisk, slagteaffald, korn samt vitamintilskud. Det våde foder (vandindhold ca. 70 %) fremstilles på fodercentraler og leveres daglig i tankvogne til farmene.

I farme er kuldene i snit på 6-7 hvalpe, der fødes omkring 1. maj. Syv uger gamle fravænnes hvalpene og placeres i bure, hvor de opholder sig, til de er pelsmodne sidst i november. Pelsningen foregår på farmene, hvor skindet krænges af det aflivede dyr, skrabes for fedt på lædersiden og derefter tørres. Inden pelsning sorteres dyrene efter bl.a. skindkvalitet og størrelse.

I Danmark opforstres årligt 17,9 mio. mink (2014) på 1400 farme. Skindene bliver solgt på pelsauktion. i 2012 blev der på verdensplan produceret ca. 60 mio. minkskind. Danmark står således for næsten 30 %, som næsten alle går til eksport.

Pelsværk

Minken, hvis skind kaldes nertz, er uovertruffen som skinddyr. Pelsen er fin, blød, silkeagtig og meget holdbar. Gennem avlsarbejde er der frembragt en række nye farver, således at der foruden vildminkens sorte eller mørkebrune skind findes hvide, beige, grå og blå typer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst, Ole Degn, Mogens Hansen: mink i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125991