• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

manguster

Oprindelige forfattere BHol og DKJ Seneste forfatter Redaktionen

Manguster. Zebramanguster overtager ofte gamle termitboer og indretter sig for kortere eller længere tid. Kommer der fremmede grupper i nærheden, bliver boet forsvaret kollektivt.

Manguster. Zebramanguster overtager ofte gamle termitboer og indretter sig for kortere eller længere tid. Kommer der fremmede grupper i nærheden, bliver boet forsvaret kollektivt.

manguster, Herpestidae, stor gruppe af rovdyr, der består af to underfamilier, 15 slægter og 34 arter. De findes udbredt i Afrika, Sydeuropa og det sydlige Asien og er mellemstore med størrelser fra 35 cm og 220 g (etiopisk dværgmangust, Helogale hirtula) til 110 cm og op til 5,2 kg (hvidhalet mangust, Ichneumia albicauda). De er fortrinsvis jordlevende, hvor de ernærer sig af mindre hvirveldyr, insekter, frugt og grønt. De fleste manguster kan smadre æg og hårdskallede insekter ved at kaste dem mod en sten.

Mangusterne blev tidligere placeret i familien af desmerdyr.

Solitære manguster

Ordet manguster kommer via fransk fra marathi mangus.

Solitære manguster, Herpestinae, omfatter 23 arter. Disse manguster er generelt lidt større end de sociale manguster, og de fouragerer oftere på små hvirveldyr. Nogle arter tager sågar slanger, men de fleste er ikke immune over for deres gift. De slangedræbende manguster er hurtige og undgår slangernes bid. Bedst kendt er Rikki-Tikki-Tavi i Rudyard Kiplings The Jungle Book (1894). Manguster er indført mange steder for at bekæmpe rotter og slanger. Det gælder bl.a. bestanden af faraorotter (Herpestes ichneumon) i Spanien og Portugal, der trods navnet intet har med rotter at gøre.

Manguster. Surikater (Suricata suricatta).

Manguster. Surikater (Suricata suricatta).

Sociale manguster

Sociale manguster, Mungotinae, omfatter 11 arter af sociale manguster. De færdes i grupper på op til en snes individer og har veludviklede sociale systemer. Det gælder fx zebramanguster (Mungos mungo) og surikater (Suricata suricatta), som graver gangsystemer under jorden. Surikater skifter jævnligt mellem 4-5 underjordiske boer. Hvert bo har en diameter på ca. 5 m og har op til 15 indgange. Gangsystemerne går 1,5-2 m ned i jorden og sikrer surikaterne mod store temperaturforskelle. Surikater begynder dagen med at solbade, indtil de er varmet igennem. De fouragerer som de fleste andre manguster individuelt, men inden for synsvidde af hinanden. Vagtposter advarer, når en fare nærmer sig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst, Daniel Klingberg Johansson: manguster i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121571