• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

løve

Oprindelige forfattere BHol og FSte Seneste forfatter Redaktionen

Løve. Hannens manke har samme farve som resten af pelsen, men bliver hos nogle individer mørkere med alderen og kan blive næsten helt sort.

Løve. Hannens manke har samme farve som resten af pelsen, men bliver hos nogle individer mørkere med alderen og kan blive næsten helt sort.

løve, Panthera leo, næststørste medlem af kattefamilien (efter tigeren). Hannerne vejer 150-250 kg, hunnerne lidt mindre. Længden varierer fra 1,4 m til 2,5 m (uden hale), og skulderhøjden er 0,9-1 m. Løven har et ret kort, afrundet hoved, og den er kraftigt bygget. Voksne hanner er udstyret med en manke af lange hår. Pelsfarven varierer fra sandgul over orange til rødbrun, bugen er lys, og halespidsen sort. Hannens manke har samme farve som resten af pelsen, men bliver hos nogle individer mørkere med alderen og kan blive næsten helt sort.

Løven er udbredt i Afrika syd for Sahara samt i Gir Forest i NV-Indien (indisk løve, P. l. persica). Løven færdes fortrinsvis i åbne savanneområder, men bevæger sig også ind i skov- og ørkenområder, mens den indiske løve udelukkende lever i skov.

Ordet løve kommer via tysk Löwe fra latin leo, græsk leon.

I modsætning til de øvrige medlemmer af kattefamilien er løven social. En løveflok består som regel af 2-4 voksne hanner, 10-15 hunner og deres unger. Alle hunnerne i flokken er beslægtet med hinanden, mens de voksne hanner er tilvandret udefra. Hunnerne har et indbyrdes hierarki, og hierarkiets øverste hun leder flokken. Når flokken har nedlagt et bytte, er det dog hannerne, der i kraft af deres styrke har forret til føden. Først når hannerne har spist, kommer hunnerne til, og derefter ungerne. I fødeknappe tider er det således ungerne, der dør først, hvilket er mest fordelagtigt. De voksne løver kan bedre klare sig alene og kan hurtigt føde nye unger, når der er føde nok igen.

Annonce

Løve, tv. han, th. hun.

Løve, tv. han, th. hun.

Løvernes foretrukne byttedyr er mellemstore pattedyr som gnuer, zebraer og større antiloper, men de kan tage bytte på op til fire gange deres egen vægt (bøfler og sågar girafhanner). De største byttedyr jages altid i flok. Hunnerne jager, og først når byttet er nedlagt, kommer hannerne til og kræver deres del. I områder med mangel på større byttedyr jager løverne alene eller 2-3 sammen. Jagten foregår fortrinsvis om natten eller i skumringen. Løverne sniger sig så tæt ind på byttet, som de kan, og slutter jagten af med en kort spurt. Hvis ikke byttet er fanget inden for 200-300 m, opgiver løverne. Når de jager i flok, tager de bestik af hinandens bevægelser og samarbejder om at indkredse byttet. I gennemsnit resulterer kun hver tredje flokjagt og hver femte enkeltjagt i nedlagt bytte. En stor del af løvernes føde består da også af ådsler, som de stjæler fra andre rovdyr.

Løve tegnet ca. 1235 af den franske arkitekt Villard de Honnecourt, hvis studie- og skitsebog findes i Bibliothèque nationale, Paris. En bemærkning ved løven fortæller, at den er tegnet efter levende model. Så vidt det vides, var det første gang, at Villard så en levende løve. Måden, han har gengivet den på, kan lede tanken hen på, at andre elementer fra hans visuelle hukommelse måske har spillet ind, fx hunde, menneskeansigter og heraldiske løver.

Løve tegnet ca. 1235 af den franske arkitekt Villard de Honnecourt, hvis studie- og skitsebog findes i Bibliothèque nationale, Paris. En bemærkning ved løven fortæller, at den er tegnet efter levende model. Så vidt det vides, var det første gang, at Villard så en levende løve. Måden, han har gengivet den på, kan lede tanken hen på, at andre elementer fra hans visuelle hukommelse måske har spillet ind, fx hunde, menneskeansigter og heraldiske løver.

De fleste løver lever i territorier, som de forsvarer over for andre løveflokke. Hannerne afmærker territorierne med urin, duftstoffer fra særlige duftkirtler og ekskrementer, og de adviserer deres tilstedeværelse morgen og aften med kraftige brøl, der kan høres 10 km væk. Når hunnerne kommer i brunst, er flokkens hanner fælles om parringerne. De har ikke noget egentligt hierarki, men den han, der kommer først til hunnen, har ret til parringerne. Hunnerne er i brunst 3-4 dage ad gangen, og i den periode parres de af hannen ca. hver halve time døgnet rundt. De hyppige parringer menes at være hunnernes måde at udvælge de bedste hanner på. Kun de hanner, der kan magte at gennemføre de mange parringer og samtidig forsvare flokken mod fremmede hanner, kan blive far til ungerne. Hunnen føder 3-4 unger efter en drægtighed på 31/2 måned. Flokkens hunner føder ofte deres unger på samme tid, og de tillader de andre hunners unger at die hos sig. Først når ungerne er to år gamle, kan de klare sig selv, og hanungerne forlader da flokken, mens hunnerne bliver. Hvis en ny han overtager flokken, mens der er unger, dræber den alle ungerne. Således sikrer hannen sig, at hunnerne hurtigt kommer i brunst, så den kan parre sig med dem og få sine egne unger, og den undgår at bruge energi på at opfostre fremmede hanners unger. Hannernes indbyrdes kampe om hunnerne kan være meget hårde. Den tykke manke beskytter dog halsen og nakken mod bid, og kampene har sjældent dødelig udgang.

Løve. Statsvåbenet, tegnet til officiel brug af Aage Wulff, 1991. Farverne i skjoldet er dokumenteret fra ca. 1270. Løverne har været kronede siden 1200-t. I 1500-t. blev hjerternes antal fikseret til ni.

Løve. Statsvåbenet, tegnet til officiel brug af Aage Wulff, 1991. Farverne i skjoldet er dokumenteret fra ca. 1270. Løverne har været kronede siden 1200-t. I 1500-t. blev hjerternes antal fikseret til ni.

Voksne løver har ingen naturlige fjender bortset fra mennesket. Løvens ry som "dyrenes konge" har gjort den til et yndet jagtobjekt. Ved at bære løvetrofæer eller spise udvalgte dele af løver har man ment at kunne overføre noget af løvens kraft til mennesket. Desuden har det øgede husdyrbrug i løvens traditionelle udbredelsesområde betydet, at den mange steder betragtes som skadedyr og forfølges trods lokale fredningsbestemmelser. I Indien var løven næsten udryddet i begyndelsen af 1900-t., men fredning og oprettelse af vildtreservatet Gir Forest, der omfattede den sidste rest af den indiske løvebestand, har betydet, at der i 2015 var omkring 520 indiske løver. I Afrika regner man med en bestand på ca. 20.000 (2017). Bestanden her er faldet mere end 40 % på 20 år.

Symbolik

Løven symboliserer styrke, magt, det majestætiske, vildskab, dyriskhed. I Bibelen og i kristendommens historie er dens rolle dobbelt: Dels er den "helten blandt dyrene" (Ordsprogenes Bog 30,30; tidl. oversat med "dyrenes konge"), knyttet til Juda stamme og evangelistsymbol for Markus. Dels er den det farlige eller dæmoniske; det er en heltegerning at besejre den, som fx Samson gjorde; Djævelen kaldes en brølende løve (1.Petersbrev 5,8); når fredsriget kommer, skal den græsse med den tamme kalv (Esajas 11,6); den hellige Hieronymus gjorde en såret løve til et tamt husdyr, dvs. han betvang Djævelen og drifterne. I heraldik er løven et hyppigt anvendt dyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst, Finn Stefánsson: løve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119925