Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bonobo

Oprindelige forfattere BHol og BWes Seneste forfatter Redaktionen

bonobo, Pan paniscus, dværgchimpanse, spinkel menneskeabe, nærmest beslægtet med den mere robuste chimpanse, hvorfra den adskiller sig i både udseende og adfærd. Bonoboen er spinklere af bygning med kortere krop og længere ben; hovedet er mindre og mere ungdommeligt udformet med relativt små ører, røde læber og lys stemme, og bonoboen bevarer ungens hvide haletot livet igennem. Bonoboen er kun en smule lavere end chimpansen. Den regnes for menneskets nærmeste nulevende slægtning, og til forskel fra de øvrige menneskeaber parrer bonoboer sig liggende med front mod hinanden.

Bonoboer findes kun i et begrænset område syd for Congofloden i den vestafrikanske regnskov. De lever af frugter og er mere specialiserede i deres fødevalg end chimpanserne. De stiller derfor større krav til deres omgivelser, og det kan være en af årsagerne til deres mindre udbredelse. Bonoboer er pga. nedslagtning og handel med bush meat stærkt på retur med måske 30.000-50.000 individer tilbage i regnskoven; tallene er behæftet med stor usikkerhed.

Bonoboer har en veludviklet social organisation. De færdes i grupper, styret af hunnerne; hannerne følger tilsyneladende blot med, men har ingen førerstatus som i andre primatgrupper. Hunnerne har udviklet en slags homoseksualitet, hvor de gnubber deres kønsorganer frontalt mod hinanden fra side til side; herved opbygges indbyrdes nære venskaber, og hunnerne er trods hannernes størrelsesfordel på ca. 20 % sammen i stand til at dominere dem, fx i konkurrencen om føden. Hannernes status og succes afgøres især af tilstedeværelsen af en højt rangerende mor. Bonoboer parrer sig meget hyppigt, men funktionen af parringerne er lige så meget at knytte sociale bånd mellem individerne som at sætte afkom i verden. Parringerne fører kun sjældent til graviditet, og netop det kan betragtes som en strategi fra hunnernes side til at holde på hannerne. Kun de hanner, der bliver hos hunnerne og parrer dem jævnligt, får afkom ud af det. Fænomenet bliver af nogle zoologer betragtet som det første skridt mod den menneskelige kernefamilie, hvor det seksuelle på samme måde spiller en social rolle ud over det forplantningsmæssige.

Annonce

I fangenskab har bonoboen vist usædvanlige evner til bl.a. at forstå tale- og tegnsprog og fremstille stenredskaber, hvorimod redskabsbrug er meget begrænset hos individer, der lever i naturen. Sammenholdt med deres kønnere udseende og rige seksualitet har det givet anledning til sammenligninger med mennesket og overvejelser om dets opståen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bengt Holst, Bjarne Westergaard: bonobo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49538