Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

parasitter

Oprindelig forfatter FFra Seneste forfatter Redaktionen

parasitter, snyltere, organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse, se parasitisme. Parasitter kan være mikroorganismer, planter, dyr eller svampe, og fx dyriske snyltere kan forekomme i planter, fx galmider, og på og i andre dyr, fx lus, skab og børneorm.

Man kan skelne mellem ektoparasitter, der findes på overflader, fx lopper og lus, og endoparasitter (entozoer), der lever inde i værtsorganismen, fx bændelorme, amøber og Toxoplasma (se toksoplasmose).

Ordet parasit kommer af gr. parasitos 'som spiser hos en anden', af para- og sitos 'brød'.

De stationære eller vedvarende snyltere optager hele livet igennem næring fra den samme vært, fx bændelorme, mens de temporære snyltere kun søger værten for en kortere periode, fx blodsugende mider, skovflåt (se flåter) og stikkende insekter som myg, klæger og fluer.

Annonce

Man kan også opdele parasitter i obligate, der altid er snyltere, og fakultative, der lejlighedsvis optræder som snyltere. Der er mange eksempler på obligate parasitter, fx spolorme, leverikter, blodikter (se ikter) og malariaparasitten, mens der kun er få fakultative; fx kan visse spyfluearter, der normalt lægger æg i råddent organisk materiale, lejlighedsvis lægge æg i friske kødsår eller direkte på hudoverfladen, hvor larverne så lever som parasitter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Frandsen: parasitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138728