• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svømning

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Svømning. Slanger, her en snog, driver sig frem gennem vandet ved bugtninger fra side til side.

Svømning. Slanger, her en snog, driver sig frem gennem vandet ved bugtninger fra side til side.

svømning, dyrs og menneskers aktive bevægelse gennem vand. Det tidlige liv opstod i vand, og først sent i Jordens historie (i Palæozoikum) invaderede de forskellige dyregrupper land; alle landlevende dyr nedstammer således fra vandlevende former, og alle nutidens dyregrupper omfatter vandlevende former.

Alle medlemmer af riget Protoctista (herunder "encellede dyr", se protister) lever i vand, fx i tynde vandhinder i væv og jord. Nogle bevæger sig vha. cilier, andre ved flageller.

Annonce

Talrige grupper af hvirvelløse dyr er udelukkende vandlevende. Mange former kan ikke svømme, men er fastsiddende eller kravler rundt på fast underlag; nogle har dog fritsvømmende larvestadier, der gør det muligt at kolonisere nye levesteder. Nogle polypdyr som fx visse storgopler kan trods en simpel kropsbygning og et primitivt nervesystem svømme aktivt vha. muskelkontraktioner af klokken. Igler og fladorm kan bevæge sig ved bølgende kropsbevægelser. Fremdrift ved jetprincippet kendes fra mange grupper, fx guldsmedelarver og bløddyr, hvoraf mange muslinger og alle blæksprutter kan bevæge sig ved udpumpning af vand. Mange vandlevende insekter ror sig gennem vandet med særligt udformede lemmer.

 Havskildpadder gør ligesom bl.a. mennesket brug af armene under svømning.

Havskildpadder gør ligesom bl.a. mennesket brug af armene under svømning.

Salamandre, slanger, krybdyr og krokodiller driver sig frem ved bugtninger fra side til side ligesom fisk, der har lodretstillet hale; nogle svømmer alene ved finnebevægelser, og rokker flyver nærmest gennem vandet. Springpadder driver sig frem ved spark med de brede bagfødder, og mange vandfugle padler sig frem med svømmehudbeklædte fødder.

De pattedyr, der er tilpasset livet i vand, driver sig frem med luffer; hvaler har udviklet en vandret hale, der udnytter pattedyrenes stærke bug- og rygmuskulatur. Mennesket gør god brug af armene under svømning ligesom fx havskildpadder og pingviner, der har udviklet særlige, paddelagtige forlemmer; under dykning benytter mennesket dog næsten udelukkende benene.

Se også svømmesport.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: svømning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167885