Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

polypdyr

Oprindelig forfatter KWP Seneste forfatter Redaktionen

Rød brandmand (Cyanea capillata). Kerteminde Fjord.

Rød brandmand (Cyanea capillata). Kerteminde Fjord.

polypdyr, nældedyr, Cnidaria (cølenterater), række af overvejende marine rovdyr, som fanger deres bytte vha. giftige nældeceller. Polypdyr omfatter underrækken Anthozoa, koraldyr, og underrækken Medusozoa, dvs. storgopler (Scyphozoa), cubozoer (Cubozoa) og smågopler (Hydrozoa). Polypdyrene optræder i to livsformer, den fastsiddende polyp og den fritsvømmende gople eller meduse. I alt omfatter polypdyrene ca. 7700 arter.

1. led i ordet polypdyr er polyp af græsk polypous 'mangefodet', af poly- og pous 'fod'.

Bygningstræk

Polypdyr er radiærsymmetriske. Både polyp og gople er i princippet bygget som en sæk med kun én åbning, der fører ind til mavehulen. Kropsvæggen består af to cellelag, epidermis og gastrodermis, adskilt af en basalmembran, der kan være udviklet som en geléagtig masse, mesogloea. Epidermis og gastrodermis består af en række forskellige celletyper, bl.a. cilierede celler, kirtelceller, muskelceller, sanseceller og fordøjelsesceller.

Nældedyrenes forsvar og byttefangst er knyttet til batterier af nældeceller på tentaklerne. Ved mekanisk stimulering åbnes nældecellen, offerets skind penetreres og en tråd med gift slynges eksplosionsagtigt ind igennem hullet.

Nældedyrenes forsvar og byttefangst er knyttet til batterier af nældeceller på tentaklerne. Ved mekanisk stimulering åbnes nældecellen, offerets skind penetreres og en tråd med gift slynges eksplosionsagtigt ind igennem hullet.

I begge cellelag findes en celletype, nældecellen, som er karakteristisk for polypdyrene og kun findes hos dem. Nældecellen har på sin frie overflade en kraftig børste, cnidocil, omgivet af en krans af fingerformede udløbere fra cellen. Ved basis er nældecellen forbundet med en nervecelle. Inde i cellen ligger en dobbeltvægget kapsel, nematocysten, som er lukket med et låg eller (hos en del af koraldyrene) med tre klapper. Under låget danner den indre kapselvæg en hul tråd. Kapslen indeholder en kompliceret sammensat gift af højmolekylære proteiner, peptider og aminosyrer. Ved berøring af cnidocilen kan nældekapslen udløses, så den oprullede tråd slynges ud. Tråden har modhager og kan skære sig igennem et byttedyrs hud, hvor giften sprøjtes ind, mens byttet bliver holdt fast af modhagerne.

Annonce

En type af nældecelle har en lukket tråd, som ruller sig omkring hår eller børster på byttet. Når byttet føres ind i munden, rives nældecellerne ud af polypdyret; de erstattes siden hen af nye. Nældekapslerne og deres tråde har mange forskellige udformninger, hvilket benyttes som en karakter ved klassifikationen af polypdyr.

Formering og livscyklus

Polypdyrene kan formere sig ukønnet ved knopskydning eller ved afsnøring af nye individer og ved kønnet formering, hvor det befrugtede æg udvikler sig til en cilieklædt larve, som efter en kort, fritsvømmende periode sætter sig på et egnet underlag og udvikler sig til en polyp. Hos koraldyr bliver polyppen til det kønsmodne individ. Storgopler, cubozoer og smågopler har en livscyklus med en ukønnet polyp, der kan formere sig ved knopskydning og danne nye polypper og ligeledes ukønnet udvikler de gopler, som er det kønsmodne dyr. Denne livscyklus har været opfattet som et generationsskifte mellem en kønnet og en ukønnet generation.

Stjerneformet ephyra af alm. vandmand (Aurelia aurita) omgivet af 3 mm store smågopler (Rathkea octopunctata) fanget i Limfjorden i marts 2010.

Stjerneformet ephyra af alm. vandmand (Aurelia aurita) omgivet af 3 mm store smågopler (Rathkea octopunctata) fanget i Limfjorden i marts 2010.

Hos storgoplerne dannes goplerne ved en proces, strobilation, hvor polyppen snøres igennem, så den ligner en stabel tallerkner. Hver tallerken frigøres som en lille gople, der siden kan vokse betydeligt. Hos cubozoerne, der tidligere blev anset for at være storgopler, men nu regnes for en særskilt klasse, har strobilationen karakter af en forvandling af hele polyppens legeme til en gople. Hos smågoplerne dannes goplerne ikke ved strobilation, men ved en knopskydning fra polyppen. Hos mange arter frigøres goplerne ikke, men bliver siddende fast på polyppen og bliver kønsmodne der som mere eller mindre reducerede meduseknopper. Smågoplerne regnedes tidligere for de mest primitive af polypdyrene. Til denne gruppe hører ferskvandspolyppen Hydra, der er blevet betragtet som arketypen på et polypdyr. Ifølge en nyere opfattelse er smågoplerne imidlertid den mest avancerede af polypdyrenes klasser, og Hydra er selv meget specialiseret; bl.a. er meduseknopperne reduceret væk, således at æg og sæd dannes i særligt udformede områder på kropsvæggen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay W. Petersen: polypdyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143782