Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lungefisk

Oprindelige forfattere EThom og JNie Seneste forfatter Redaktionen

lungefisk, Dipnoi, orden af fisk, som sammen med Latimeria (den blå fisk) og de firbenede hvirveldyr (Tetrapoda) udgør en overordnet hvirveldyrgruppe (Sarcopterygii). Lungefisk har fra spiserøret en eller to udposninger, der fungerer som lunger. De findes i Sydamerika, Afrika og Australien. Af de nulevende lungefisk ligner den australske art mest stamformerne med store skæl og veludviklede kvastfinner, mens den sydamerikanske og de fire afrikanske arter alle har små skæl og trådformede bryst- og bugfinner. Arterne i de tre områder tilhører hver sin familie.

Den sydamerikanske lungefisk

(Lepidosiren paradoxa) lever i Paraná- og Amazon-flodsystemerne. Ligesom de afrikanske arter har den fra spiserøret to udposninger, hvis tyndhudede indre kan optage ilt fra luften. De kan ikke overleve, hvis de hindres i at snappe luft fra overfladen. De trådformede finner er meget længere end hos de afrikanske arter. I begyndelsen af regntiden lægger hunnen æggene i en hulning, som hannen har gravet. Ungerne vogtes af hannen. Denne art kan overleve udtørring af levestedet ved at grave en tunnel i mudderet, hvor den kan klare sig i mange måneder. Den kan blive over 1 m lang og lever af smådyr.

De afrikanske lungefisk

(Protopterus) findes i store dele af Afrika. Ligesom den sydamerikanske art har de to lunger og dårligt udviklede gæller og kan leve i iltfattigt vand, når blot de har adgang til luft. I yngletiden graver hannen en tunnel, hvori hunnen lægger æggene, som hannen vogter. Når tørtiden indtræffer, graver fisken et hul i bundens mudder, hvori den anbringer sig i sammenrullet stilling med hovedet opad. Inden mudderet tørrer helt ud, afgiver fisken store mængder slim, der hærdner om kroppen, men har en åbning øverst. Således kan fisken overleve i flere år. De afrikanske lungefisk kan blive knap 2 m lange og lever af smådyr og fisk. I modsætning til de andre lungefisk er de meget almindelige og af betydning for det lokale fiskeri.

Annonce

Den australske lungefisk

(Neoceratodus forsteri) findes i nogle flodsystemer i Queensland. Den har fra spiserøret en udposning, der indvendig er beklædt med iltoptagende væv, og gællerne er relativt store; arten er knyttet til mere iltholdigt vand end de andre lungefisk. Den kan ikke overleve en fuldstændig udtørring af levestedet, men kan klare flere måneder i fugtige blade og mudder. Æggene klæber til vandplanter, og der er ingen yngelpleje. Arten kan blive næsten 2 m og lever af smådyr.

Evolution

Lungefiskenes historie kan føres 400 mio. år tilbage til begyndelsen af Devon. De ældste former var marine, men ganske hurtigt fandtes de også i ferskvand. I Devon var lungefisk vidt udbredte, og deres artsantal var de højeste nogensinde, men diversiteten faldt allerede i Karbon (355-290 mio. år før nu), og for ca. 340 mio. år siden forsvandt de fra det marine miljø. Enestående fund af fossiler i nedgravede huller viser, at de i Perm (290-248 mio. år før nu) havde udviklet evnen til at gå i sommerdvale, hvis deres levesteder tørrede ud.

Lungefiskene er generelt en konservativ gruppe; i Australien har man fundet 100 mio. år gamle fossiler, der næsten er identiske med den nulevende australske art. Lungefiskenes nærmeste slægtninge er de kvastfinnede fisk (bl.a. Latimeria) samt de firbenede hvirveldyr. De fossile vidnesbyrd viser, at det var kvastfinnede fisk, der i Devon gav ophav til de firbenede hvirveldyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen, Jørgen Nielsen: lungefisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118990