Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

korsetdyr

Oprindelig forfatter RMKr Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/16767/=ud_a_219332.mp3?revision=1

korsetdyr, Loricifera, række af marine mikroskopiske dyr. Korsetdyr er 0,05-0,3 mm lange; de lever i havbunden som en del af den såkaldte meiofauna (dvs. flercellede dyr af denne størrelse).

Korsetdyr blev først beskrevet i 1983 af den danske zoolog R. Møbjerg Kristensen, som fandt dem i skalgrus ved den marinbiologiske station i Roscoff, Frankrig.

Det først beskrevne korsetdyr, som blev fundet på 25 m dybde, blev kaldt Nanaloricus mysticus; det har ligesom mange marine hjuldyr bagkroppen beklædt med kraftige hudplader (kutikula) med lange pigge. Korsetdyret har et hoved, som kan krænges ud og ind som en paraply, der lukkes den forkerte vej, så alle vedhængene på hovedet rettes fremad. På hovedet sidder en lang snabel, der kan skydes ud og ind som et kikkertrør. Dette dyr er et af de mindste flercellede dyr og samtidig et af de mest komplicerede. Det er kun 1/4 mm langt, og alligevel har hunnen 235 og hannen 247 vedhæng på hovedet. Der er her tale om komplicerede sanseorganer med op til otte sanseceller og to muskler, der kan bevæge vedhængene op og ned, mens dyret bevæger sig rundt mellem sandskornene. Alle korsetdyrlarver har tæer, der hos nogle, de såkaldte Higgins-larver (efter den amerikanske meiofaunaekspert R.P. Higgins, f. 1932), kan udvikles til regulære svømmefødder. Nogle Higgins-larver kan således være planktoniske.

Annonce

1. led i ordet korsetdyr, korset, er en gengivelse af det latinske navn Loricifera 'korsetbærer', egl. 'panserbærer', om bagkroppens lorica 'panser'.

Allerede før N. mysticus blev beskrevet i 1983, var andre arter af slægten blevet fundet både ved Helsingør, Godhavn (Grønland) og Ft. Pierce i USA samt i Koralhavet ved Australien. Der var kun blevet beskrevet én ny dyrerække før i 1900-t. (se Gnathostomulida). Efter ekspeditioner ud for USAs østkyst kunne otte nye arter af korsetdyr fra ca. 400 m dybde beskrives i 1986. Hos disse dybvandsformer lever både de voksne dyr og larverne i det interstitielle rum imellem sandskorn (se interstitiel fauna). Det første ægte dybhavskorsetdyr, Pliciloricus hadalis, blev beskrevet i 1988 fra 8260 m dybde i Izu-Ogasawara-graven i Stillehavet.

I dag (2013) kendes over 120 arter af korsetdyr, de fleste dog ubeskrevne, da de har en meget kompliceret livscyklus, hvor larverne kan blive kønsmodne (neotene former). Korsetdyrenes biologi er endnu dårligt kendt. Nogle af de voksne dyr lever af bakterier, andre overfalder og udsuger andre meiofaunadyr i sedimentet. Man formoder, at hos neotene former kan larverne være parasitter på lidt større dyr. Korsetdyr henregnes oftest til gruppen Aschelminthes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Reinhardt M. Kristensen: korsetdyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110306