Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

larve

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

Larve. Dette stamtræ (kladogram) er én måde at vise slægtskabsforholdene mellem dyrerigets rækker fra de dyriske svampe til hvirveldyrene. Kraveflagellaterne, som regnes for dyrerigets søstergruppe, henføres til riget Protista. Diagrammet viser bl.a., at leddyr er nærmere beslægtet med bjørnedyr og fløjlsdyr end med bløddyr og ledorme. Rækkerne er grupperet i overordnede kategorier baseret på fælles, avancerede træk; fx er gruppen Chordata, som omfatter sækdyr, lancetfisk og hvirveldyr, karakteriseret ved at have en rygstreng (chorda) og gælletarm. Gruppen Protostomia er karakteriseret ved en hjerne i forenden og en hovednervestreng langs bugsiden, og gruppens fælles stamform samt mange nulevende arter har karakteristiske trochophora-larver. Tilsvarende har Deuterostomia en nervestreng langs rygsiden og dipleurula-larver.

Larve. Dette stamtræ (kladogram) er én måde at vise slægtskabsforholdene mellem dyrerigets rækker fra de dyriske svampe til hvirveldyrene. Kraveflagellaterne, som regnes for dyrerigets søstergruppe, henføres til riget Protista. Diagrammet viser bl.a., at leddyr er nærmere beslægtet med bjørnedyr og fløjlsdyr end med bløddyr og ledorme. Rækkerne er grupperet i overordnede kategorier baseret på fælles, avancerede træk; fx er gruppen Chordata, som omfatter sækdyr, lancetfisk og hvirveldyr, karakteriseret ved at have en rygstreng (chorda) og gælletarm. Gruppen Protostomia er karakteriseret ved en hjerne i forenden og en hovednervestreng langs bugsiden, og gruppens fælles stamform samt mange nulevende arter har karakteristiske trochophora-larver. Tilsvarende har Deuterostomia en nervestreng langs rygsiden og dipleurula-larver.

larve, (af lat. larva 'spøgelse; maske', som dyrebetegnelse tidligst brugt af Linné, der betragtede larven som et maskeret insekt), stadium i mange dyrs udvikling efter æggets klækning og inden den voksne tilstand. Larver er bygningsmæssigt forskellige fra de voksne og har desuden ofte en helt anden ernæringsbiologi. Hos insekter er fx sommerfuglelarver overvejende planteædere, mens de voksne suger nektar; frøens haletudse er ligeledes planteæder, mens den voksne frø er et rovdyr. Hos mange vandlevende hvirvelløse dyr er larven et fritlevende spredningsstadium, mens den voksne er fastsiddende eller har beskeden spredningsformåen. Visse parasitter (fx ikter) har flere larvestadier, specielle for de benyttede mellemværter. Mange dyregrupper har meget karakteristiske larver, eksempelvis pighuder og krebsdyr. De kan benyttes til at belyse slægtskabshistorien; fx antyder trochophora-larven en fælles afstamning for bløddyr og ledorme. Larvestadiets afslutning, den såkaldte metamorfose eller forvandling, er hos insekter og padder styret af en balance mellem forskellige hormoner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Christensen: larve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114780