Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kokon

Oprindelig forfatter NPKr Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/15306/=ud_b_72388.mp3?revision=2

/@api/deki/files/15307/=ud_a_72388.mp3?revision=2

kokon, beskyttende hylster, som visse dyr spinder af sekrettråde. Bedst kendt er den type, som spindes af natsværmerlarver inden forpupningen, og som for enkelte arters vedkommende danner grundlag for silkeindustrien. Insekter spinder puppekokonernes tråde med omdannede spytkirtler eller de malpighiske rør.

Også ægkapslen hos nogle biller samt hos regnorme og igler kaldes kokon. Vedr. kokonfibre, se naturfibre.

Annonce

Ordet kokon kommer af fransk cocon, via latin fra græsk kokkos 'kerne, nød'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Kristensen: kokon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108015