Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dinosaurer

Oprindelig forfatter PerC Seneste forfatter Redaktionen

Dinosaurer. Oversigt over dinosaurgruppernes slægtskabsforhold. Fuglene nedstammer fra en gruppe af små rovdinosaurer, dvs. i gruppen Saurischia, de 'øglehoftede'.

Dinosaurer. Oversigt over dinosaurgruppernes slægtskabsforhold. Fuglene nedstammer fra en gruppe af små rovdinosaurer, dvs. i gruppen Saurischia, de 'øglehoftede'.

dinosaurer, Dinosauria, artsrig og meget succesrig dyregruppe; de dominerende landdyr gennem det meste af Mesozoikum (Trias, Jura og Kridt, 245-65 mio. år før nu). Dinosaurerne omfattede både rovdyr og planteædere, deriblandt de største dyr, som nogensinde har gået på landjorden.

Ordet dinosaur kommer af græsk deinos 'frygtelig, vældig' og sauros 'øgle'.

Betegnelsen Dinosauria blev første gang brugt af den britiske anatom Richard Owen i 1841. Efter 1920 ophørte de fleste palæontologer med at anvende betegnelsen. Gruppen blev nu regnet for en kunstig samlegruppe, da de to hovedlinjer, Saurischia og Ornitischia, ikke mentes at være nært beslægtede. I dag er Dinosauria genrejst, men nu som en underklasse i Archosauria, som i Trias omfattede en række landlevende, krokodillelignende former. Nulevende Archosaurer omfatter krokodillerne og fuglene, som er hinandens nærmeste nulevende slægtninge, trods de store forskelle mellem grupperne; fuglene nedstammer direkte fra små rovdinosaurer.

Mange undersøgelser har siden 1970'erne fastslået, at Dinosauria udgør en naturlig slægtskabsgruppe, hvor alle medlemmer deler en række avancerede træk. Alle dinosaurer havde opret gang, hvilket adskiller dem fra krybdyrene, og benene var placeret inde under kroppen. Benenes led fungerede som hængsler og tillod ikke megen bevægelse til siderne. Med den oprette gang blev bækkenet forstærket ved sammenvoksning med en ekstra ryghvirvel; hos senere linjer forstærkedes bækkenet yderligere.

Annonce

De tidligste former

Dinosaurerne opstod formentlig midt i Trias (245-208 mio. år før nu), og de ældst kendte former stammer alle fra Sydamerika. Det er uklart, hvorfor dinosaurerne overtog Jorden, men sidst i Trias forekom muligvis en masseuddøen, hvor mange af de ældre krybdyrlinjer forsvandt, hvorved der blev plads til dinosaurerne. Måske udkonkurrerede dinosaurerne simpelthen de andre former. På kort tid opstod mange nye former, og de spredte sig hurtigt over hele Jorden. Den rottestore Marasuchus fra Argentina er en af de tidligste dinosaurer; et adræt rovdyr, der levede for ca. 235 mio. år siden.

Stegosaurer. Den kinesiske Tuojiangosaurus levede for ca. 150 mio. år siden i Sen Jura. Dette eksemplar blev 7 m langt og 2 m højt. Kraniet er som hos andre stegosaurer relativt lille og smalt. Hjernen var ganske lille, og en udposning på rygmarvskanalen i bækkenregionen har fejlagtigt været udlagt som sporene af en hjælpehjerne.

Stegosaurer. Den kinesiske Tuojiangosaurus levede for ca. 150 mio. år siden i Sen Jura. Dette eksemplar blev 7 m langt og 2 m højt. Kraniet er som hos andre stegosaurer relativt lille og smalt. Hjernen var ganske lille, og en udposning på rygmarvskanalen i bækkenregionen har fejlagtigt været udlagt som sporene af en hjælpehjerne.

Fysiologi

Siden 1970'erne har stadig flere undersøgelser tydet på, at dinosaurerne var varmblodede ligesom fugle og pattedyr. De små rovlevende theropoder lignede fx meget fugle og havde muligvis fjer, der virker isolerende. Dinosaurerne lignede på mange måder pattedyr langt mere end krybdyr. De gik oprejst, og vi ved, at deres lunger har mindet om fuglenes. Det indre af dinosaurernes knogler ligner også pattedyrenes, bl.a. er der mange blodårer, hvilket tyder på en hurtig størrelsesvækst. Mange dinosaurer, især theropoderne, synes desuden at være bygget til et højt aktivitetsniveau; det ville man ikke forvente, hvis de var koldblodede. Sagen er dog endnu ikke helt afgjort, og debatten vil sikkert fortsætte mange år endnu.

Uddøen

Alle dinosaurer — undtagen fuglene — forsvandt ved slutningen af Kridt for 65 mio. år siden, hvilket synes uforståeligt, da de jo havde domineret landjordens dyreliv i over 150 mio. år. De to bedst funderede teorier peger henholdsvis på vulkanudbrud og meteornedfaldsom den mulige årsag. I fiskeler aflejret lige ved Kridts afslutning har man fundet et stort indhold af ædelmetallet iridium, der er meget sjældent på Jorden, men hyppigt findes i meteoritter. Desuden findes i leret tektitter, dvs. smeltet jord, samt chokeret kvarts, sandskorn, der har været udsat for en stor trykpåvirkning. På Yucatan i Mexico har man fundet spor efter et kæmpekrater med en diameter på næsten 300 km efter et meteor, som synes at have ramt Jorden ved slutningen af Kridt. De enorme støvmængder, der blev slynget op i luften, lukkede solens lys ude, så temperaturen sank, og planterne døde og dermed også dinosaurerne.

Imidlertid tyder dinosaurfundene på, at de ikke alle omkom pludseligt, men i stedet over længere tid blev reduceret i antal. Desuden kan iridiumindholdet tænkes at stamme fra store vulkanudbrud, og netop sidst i Kridt fandt der meget voldsomme vulkanudbrud sted i Indien (se Deccan Traps); dette er måske en bedre forklaring på dinosaurernes forsvinden. Se også Kridt-Tertiær-grænsen.

Systematik

Den traditionelle opdeling af Dinosauria i Saurischia og Ornitischia har været gældende siden 1871, og de to grupper udgør hver sin naturlige slægtskabsgruppe inden for dinosaurerne.

Saurischia

Denne gruppes medlemmer havde bevaret flere af de oprindelige træk fra dinosaurernes forfædre, bl.a. i bækkenet, der hos de fleste saurischer havde det oprindelige udseende med et fremadrettet skamben, pubis, og et bagudrettet sædeben, ischium. Saurischierne havde dog også en lang række fælles avancerede træk i forhold til forfædrene: Hos nogle former, bl.a. de former, der regnes som fuglenes forfædre, udvikledes endog et bagudrettet skamben. Ordenen Saurischia omfatter to veladskilte underordener: Sauropodomorpha, der udelukkende omfattede planteædende former, og Theropoda, hvor de fleste medlemmer var rovdyr.

Sauropodomorpha

Denne gruppe bestod af store eller endog gigantiske planteædere og inddeles i to infraordener: Prosauropoda og Sauropoda. Dyrene var langhalsede og langhalede og tilpassedes med tiden fødesøgning højere oppe i træer, hvor de undgik konkurrence fra andre planteædere.

1) Prosauropoda omfatter de tidligste former, som var de dominerende, store planteædere sidst i Trias. De tidligste former bevægede sig mest på to ben, mens de senere prosauropoder i højere grad blev firbenede dyr, hvilket formentlig var en tilpasning til deres store størrelse. Den bedst kendte prosauropod er Plateosaurus, der var 8-10 m lang og vejede mere end 1 t. Den levede i Sen Trias for ca. 220 mio. år siden, og dens anatomi kendes i detaljer fra mange fund i bl.a. Tyskland, men også Østgrønland.

Selvom mange former som fx Plateosaurus havde store kløer på hænderne, blev disse nok udelukkende brugt til forsvar. Prosauropoderne havde skeformede tænder til at afbide plantedele med, men deres tænder var ikke egnede til at tygge med. Maden blev slugt hel, og findelingen blev foretaget i en muskuløs kråse, som vi i dag ser det hos planteædende fugle. Kråsen indeholdt valnøddestore sten, og ved at sammentrække musklerne i kråsen kværnede stenene maden til grød; dette kendes også fra sauropoderne.

2) Sauropoda omfatter de største landdyr nogensinde. De opstod formentlig fra avancerede prosauropoder med firbenet gang, men deres oprindelse er endnu uklar.

De første former tilhører familien Vulcanodontidae, deriblandt den 10 m lange Vulcanodon fra Zimbabwe, som levede for ca. 200 mio. år siden i Tidlig Jura. Midt i Jura, for ca. 170 mio. år siden, var medlemmer af familien Cetiosauridae vidt udbredt, bl.a. den engelske Cetiosaurus, som blev 12-18 m lang og vejede 10-15 t. Denne familie gav ophav til den store artsrigdom af sauropoder fra Sen Jura. Visse af disse blev enorme: I familien Diplodocidae fandtes fx de 30 m lange og 25-30 t tunge Diplodocus og Seismosaurus samt Supersaurus på 40 m, som dog kun er kendt fra få skeletdele. På samme tid levede de kolossale brachiosaurer, som måske vejede op mod 50 t og holdt hovedet i 15 m højde.

I Kridt (146-65 mio. år før nu) var medlemmer af familien Titanosauridae dominerende. De fandtes næsten udelukkende på den sydlige halvkugle, idet sauropoderne forsvandt på hele den nordlige halvkugle ved begyndelsen af Kridt.

Theropoda

Theropoda omfatter alle rovdyrene blandt dinosaurerne, men ikke alle ordenens medlemmer var kødædere. Blandt de allertidligste former inkluderes som regel den 1 m lange Eoraptor fra Argentina. Den levede i Sen Trias for ca. 228 mio. år siden, og som alle senere theropoder løb den på bagbenene og havde reducerede forlemmer, der blev brugt til at holde byttet fast. De tidligste theropoder støttede endnu på fire tæer på foden, men alle senere linjer havde kun tre. Blandt tidlige former regnes også den 2 m lange Staurikosaurus og den 3 m lange Herrerasaurus, begge fra Argentina. De fleste theropoder havde relativt store hoveder, og tænderne var knivbladslignende og svagt savtakkede. Benene var lange, og kroppen slank, og i ryg- og halshvirvler har man fundet klare tegn på et avanceret lungesystem med luftsække i hvirvlerne og kraniet ligesom hos fuglene. Det tyder med andre ord på, at de var meget aktive dyr, der kunne løbe hurtigt og langt. Theropoderne deles op i to infraordener, Ceratosauria og Tetanurae.

1) Ceratosauria omfatter mere primitive former. Dilophosaurus, som levede i Tidlig Jura (200 mio. år før nu) i Arizona, blev 6 m lang og vejede 400 kg. Den havde to store benkamme på hovedet, som nok har tjent som signal i parringstiden. Der var også mindre former som fx de 2-2,5 m lange Coelophysis (Sen Trias, 225 mio. år før nu) fra New Mexico og Syntarsus (Tidlig Jura, 205 mio. år før nu) fra Sydafrika.

2) Tetanurae var langt den største gruppe og omfatter to veladskilte grupper: Carnosauria og Coelurosauria, der tidligere blev adskilt primært ved størrelsen; store former i Carnosauria, små i Coelurosauria. Men ironisk nok regnes de største theropoder overhovedet, Tyrannosauridae, i dag til Coelurosauria.

Coelurosauria omfatter ud over Tyrannosauridae også Ornithomimosauria, strudseøglerne. Både i størrelse og udseende ligner de strudse, og de var især udbredt sidst i Kridt (80-65 mio. år før nu), bl.a. den nordamerikanske Struthiomimus. Ornithomimosaurer havde ingen tænder og har nok levet af planter. Tæt beslægtet med disse er Oviraptorosauridae, der omfatter former med kun to tænder inde i ganen.

Dromaeosauridae omfatter fuglelignende former som fx den 2 m lange Velociraptor (85-80 mio. år før nu) og den 3 m lange Deinonychus (115 mio. år før nu). På fodens anden tå havde de en stor, krum klo, som de brugte til at flå deres bytte med. Kloen var altid skarp, idet tåen ikke berørte jorden, og dyrene løb kun på tredje og fjerde tå. Troodontidae lignede dromaeosaurerne, fx havde begge familiers medlemmer veludviklede forlemmer, der kunne foldes tæt sammen som hos fugle; fuglenes forfædre skal søges blandt disse to familier.

Tyrannosauridae omfatter de meget berømte former fra Sen Kridt Albertosaurus og Tyrannosaurus, sidstnævnte var op til 12 m lang. Disse nordamerikanske rovdyr var de største rovdinosaurer, og Tyrannosaurus kunne veje 6 t. Deres forlemmer var meget små, de havde kun to fingre, til gengæld var deres hoveder store og kraftige.

Carnosauria omfatter en række større former, der levede fra Midt Jura til Sen Kridt. Mest velkendte er Allosaurus fra Sen Jura i Nordamerika. Disse blev 8-10 m lange og 1-2 t tunge. De jagede nok mest de store planteædende sauropoder, og deres trefingrede forlemmer var stærke og har hjulpet til under byttefangsten.

Ornitischia

Denne gruppe omfatter udelukkende planteædere og anses for at være en naturlig slægtskabsgruppe, hvis medlemmer har en lang række fælles, avancerede karakterer. Gruppen omfatter Thyreophora, Marginocephalia og Ornithopoda.

Thyreophora

Denne gruppe omfatter stegosaurer og ankylosaurer; de tidligste levede for ca. 200 mio. år siden. Den nordamerikanske Stegosaurus (Sen Jura) havde store plader på ryggen og pigge på halen til forsvar. Den blev 8 m lang og vejede 2 t. Ankylosauria omfattede Nodosauridae og Ankylosauridae, sidstnævnte havde en forbenet halekølle. De levede i Sen Kridt og havde en svær pansring på ryggen som forsvar mod fjender.

Marginocephalia

I Sen Kridt fandtes Pachycephalosauria, hvis medlemmer løb på to ben og havde et stærkt fortykket kranium. Formentlig stangede de op til 6 m lange pachycepalosaurer hinanden under parringskonflikter. Ceratopsia omfatter de små, tobenede Psittacosauridae, der levede ca. 120-110 mio. år før nu, og som de senere former havde de et karakteristisk næb. Neoceratopsia omfatter mere avancerede former med en forbenet krave bag hovedet. Sidst i Kridt var de op til 9 m lange ceratopsier mangfoldige. De gik på alle fire ben, og på hovedet havde de lange horn til forsvar. De var meget almindelige i Nordamerika, hvor fx Triceratops var talrige og levede i store flokke.

Ornithopoda

Ornithopoderne havde alle et bredt hornnæb til at afbide vegetation med og kraftige kindtænder til tygning. De gik oftest på to ben. Iguanodontidae omfattede den ca. 8 m lange og 2 t tunge Iguanodon fra Europa (140-110 mio. år før nu). Hadrosauridae var meget talrige sidst i Kridt, og man ved, at de levede og ynglede i store flokke, bl.a. den nordamerikanske Maiasaura på 8-10 m. Mange hadrosaurer havde hovedprydelser i form af kamme e.l.; disse tjente sandsynligvis til signalering til artsfæller i parringstiden. Parasaurolophus havde fx en 1 m lang, buet kam på hovedet.

Danske fund

I 2000 blev det første danske dinosaurfossil fundet i en grusgrav ved Robbedale øst for Rønne, Bornholm. Den ca. 2 cm lange tand stammer fra en ca. 3 m lang, mandshøj dromaeosaurid, en rovlevende dinosaur, som er navngivet Dromaeosaurides bornholmiensis. Den mindede om en Velociraptor og levede i Tidlig Kridt for ca. 140 mio. år siden. I 2002 opdagedes samme sted en tand fra en planteædende dinosaur, og der er også fundet en fodknogle fra en lille rovdinosaur eller fugl. I 2004 blev der på Bornholm fundet spor i stenblokke efter bl.a. en sauropod.

Andre nyere fund

I 1990'erne blev der især gjort interessante fund i Argentina, bl.a. af titanosauren Argentinosaurus, en sauropod fra Sen Kridt (ca. 70 mio. år før nu) med en vægt på op til 70 t. Der er også fundet langt ældre typer, fx den primitive Pisanosaurus, som levede for ca. 230 mio. år siden og ikke var større end en kat. Den er kun dårligt kendt og menes at tilhøre gruppen Ornithischia, men synes ikke at falde inden for nogen af dennes undergrupper.

Fuglelignende former

Gennem 1990'erne blev der gjort mange nye fund, bl.a. af en lang række sensationelle fossiler fra Kina, der belyser fuglenes evolution ud fra rovlevende dinosaurgrupper (fx dromaeosauridae), ligesom man har opdaget, at mange af de træk, man i traditionel systematik forbinder med fuglene, var udbredt blandt rovdinosaurer.

Oviraptorosaurer var fugleagtige former med et sært, højt kranium fyldt med store luftkamre og et tandløst næb med to knoglespidser stikkende frem inden i ganen. De havde meget lange arme, og i det mindste visse havde meget store svingfjer på arme og hale. De kendes fra det meste af Kridt og fandtes i Asien og Nordamerika.

Troodonter var også meget fugleagtige og levede i Afrika og Nordamerika. De kendes især fra Sen Kridt, men der kendes rester helt tilbage fra Jura. De havde store hjerner, og skulderbæltet, armen, bækkenet og benene var meget lig de tidlige fugles. På anden tå sad en forstørret klo, og tåen var meget fleksibel og blev holdt over jorden, når dyrene gik.

Endnu mere fugleagtige var dromaeosaurerne. Deres anden tå var langt mere specialiseret end hos troodonterne, og her sad en enorm slagteklo til at flænse bytte med. Dromaeosaurer kendes fra gode fund rundt om i det meste af verden, bl.a. Danmark, spredt ud over det meste af Kridt; rester kendes også fra Sen Jura. I de fleste henseender var de uhyre lig oldfuglen Archaeopteryx, og visse besad en forbløffende moderne fjerdragt. Fuglene deler et fælles ophav med dromaeosaurerne (se fugle (evolution)), og dinosaurerne er som systematisk gruppe derfor ikke uddøde, men eksisterer endnu som fugle.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Christiansen: dinosaurer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64807