Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ankylosaurer

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

ankylosaurer, (af gr. ankylos 'kroget' og sauros 'øgle'), Ankylosauria, 2-8 m lange, stærkt pansrede, planteædende dinosaurer. Den lave krop og de korte ben var forsynet med benknuder, der hos nogle slægter (nodosaurider) udvikledes til kraftige pigge. Som et aktivt forsvar mod rovdinosaurer omdannedes halespidsen hos andre slægter (ankylosaurider) til en massiv benkølle med en diameter på mere end 50 cm. Køllen kunne svinges frem og tilbage og udgjorde et afskrækkende forsvarsvåben. Ankylosaurer var hyppige i Kridt (144-65 mio. år), men enkelte eksemplarer er fundet i lag helt fra sidst i Jura.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: ankylosaurer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38222